BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Den sidste Fase i den anden Verdenskrig blev en haard og blodig Tid for Dan­ mark, som dog ikke skal skildres i denne Forbindelse. Vi husker ogsaa alle den basvende Glæde, dei greb samtlige Medborgere, da Budskabet lød gennem Æte­ ren hin mindeværdige Aften den 4. Maj 1945: Tyskland har kapituleret i Dan- maik og Holland! Vort Land var atter frit, og faa Dage efter kunde Norge del­ tage i Befi ielsesfesterne. Efter Befrielsen opstod en helt ny Situation i Dan­ mark. Til al Lykke stod de hidtil samarbejdende Partier rede til under Vilhelm Buhis Ledelse at danne en Samlingsregering, den saakaldte Befrielsesregering, der skulde bringe parlamentarisk Orden i vor Lovgivning og Administration efter den regeringsløse Tid siden den 29. August 1943. Det maa dog retfærdig­ vis pointeres, at den »Departementchef-Regering«, Landet havde haft i denne skæbnesvangre Tid, efter bedste Evne søgte at holde Administrationen i Orden og ved Lovanordninger havde fornyet udløbne Love og givet nye, hvor dette var strengt nødvendigt. Det maa indrømmes, at Befrielsesregeringen — sammen­ sat af de hidtil samarbejdende Partier og Modstandsbevægelsen — trods de mest forskelligartede politiske Afskygninger, i den Overgang, den fungerede, præste­ rede et godt Stykke Arbejde. Men Befrielsesregeringen havde ifølge Sagens Na­ tur begrænsede Opgaver at løse. En af de vigtigste var at hidføre normale for- latningsmæssige Tilstande ved Udskrivning af Folketingsvalg. Dette fandt Sted den 30. Oktober med den triste Følge, at de »borgerlige« Partier sejrede paa Socialiseringsforskrækkelsen, at Socialdemokratiet led et alvorligt Nederlag, og at Kommunisterne paa Socialdemokratiets Bekostning fik en Fremgang. Valgets Resultat blev en Regering Knud Kristensen, og hvad denne Regering bar i sit Skjold, er kendt og mærket af os alle. — Det blev i denne Regerings Tid, at Statens Tjenestemandslov af 6. Juni 1946 kom til Verden. Dermed var Vejen banet ogsaa for en kommunal Lønrevision. Starten til den københavnske Lønrevision blev givet i et Møde hos Over­ borgmesteren den 19. Januar 1946, hvor de forhandlingsberettigede Hovedorga­ nisationers Repræsentanter var indkaldt til Drøftelse af Linierne for det fore- staaende betydelige Arbejde. Faa Dage i Forvejen havde Borgerrepræsentationen nedsat et Fællesudvalg bestaaende af samtlige Borgmestre og 11 Borgerrepræsen­ tanter til at arbejde med Revisionen. Det maa medgives, at der i den følgende Tid arbejdedes godt, og efter et Antal Forhandlinger, der for vort Vedkommen­ de som sædvanlig foregik under Forbundets Førerskab, lykkedes det at naa til Enighed om de egentlige Lønninger saa betids, at disse efter at være vedtaget af Borgerrepræsentationen den 4. Juli 1946 blev godkendt af Indenrigsmini­ steriet den 17. s. M. Der er Grund til at anerkende Overborgmester H. P. Søren­ sen, der den 1. April 1946 afløste sin Forgænger Viggo Christensen, for hans Indsats med at opnaa denne Godkendelse, thi Uviljen »paa højere Sted«, nem­ lig hos Indenrigsministeren i Venstreregeringen, kom Gang paa Gang til Ud­ tryk, fordi Københavns Kommune ved denne Lønrevision ikke alene opretholdt

133