BrandmandenIFortidOgNutid_1948

gen som Arbejderne, hvilket Forhold bevaredes ved de senere Forhøjelser af Tillægget. Baade Arbejdere og Tjenestemænd maatte under Krigen næsten uden Undtagelse tage en Reallønnedgang, som kulminerede omkring April 1941 For Arbejdernes Vedkommende skyldtes dette i Periodens Begyndelse baade den kun delvise Dækning af Prisstigningen og den lave Beskæftigelsesgrad, hvorimod den lave Realløn for Tjenestemændene udelukkende var foraarsaget af de smaa Reguleringstillæg, idet disse ikke blev ydet efter de oprindelig fast­ satte Regler. I Slutningen af Perioden opnaaede Arbejderne især gennem højere Beskæftigelse og Tjenestemændene ved højere Reguleringstillæg en noget større Realløn. Men som tidligere Krige har belært os om, understregede den sidste Verdenskrig paa ny den Kendsgerning, at det er de daarligst stillede i Samfun­ det, der faar Lov at betale Krigens Omkostninger. De, som i Forvejen havde lidt, fik under Krigen endnu mindre og maatte saaledes gennem en Sænkning af deres Levestandard bære Krigstidens Byrder. Økonomisk stærkere Samfunds­ grupper end Arbejderne og Tjenestemændene formaaede at bevare deres Real­ indtægt og enkelte endog at forbedre den. Den økonomiske Ulighed, som bestod før Krigen, blev under Krigen yderligere skærpet, og det nationale Samarbejde i Danmark under Krigen savnede saaledes paa det økonomiske Omraade sit Mod­ stykke i en Solidaritet med Hensyn til Fordelene og Byrdernes Fordeling. Talmæssige Oplysninger, der kan tjene til at belyse Bevægelserne i Penge­ lønnen og Reallønnen fra April 1939 til April 1945, gives i omstaaende Opstil­ ling, hvorved dog bemærkes, at Manglerne ved Pristallet (ogsaa det da gældende særlige Udgiftstal for Tjenestemænd) som Udtryk for Leveomkostningerne af kendte Grunde giver for høje Tal for Reallønnen.

131