BrandmandenIFortidOgNutid_1948

ninger paa eller under Gennemsnittet skulde have fuldt procentvis Dækning i Henhold til Pristallet, mens de (forholdsvis faa), der laa over Gennemsnitsløn­ nen, maatte nøjes med lidt mindre. Den alt mørkere Forsyningssituation og den usikre Fordeling gav Dyrtiden forøget Næring. Priserne gik stadig kraftigt i Vejret, og to Gange i Løbet af Vinteren maatte man foretage Lønreguleringer efter et opadgaaende Pristal, men da det i Maj 1940 var steget med 9,3 pCt., vilde Arbejdsgiverne ikke være med længere. De raabte højt om »Skruen uden Ende« og »den onde Cirkel« — det var dog stadig Priserne, der sprang foran Lønningerne — og Arbejdsgiverforeningen forbød sine Medlemmer at udbetale det Tillæg, Arbejderne havde overenskomstmæssigt Krav paa. —Arbejdsgivernes Dristighed og pludselige Stædighed var dog let forklarlig, thi i Mellemtiden havde Tyskerne besat Danmark og Norge. Den tyske Okkupation, som Rege­ ringen i tidlige Morgentimer afblæste al Modstand imod for at skaane Dan­ mark »for en haardere Skæbne«, greb skæbnesvangert ind i det danske Sam­ funds Funktioner. En ny forfærdelig Ulv- og Sværdtid var inde. Ikke mindst den danske Fagbevægelse stod over for haarde Prøvelser, som den dog — det viste sig — bestod med Styrke og Glans. Arbejdsgivernes foran omtalte Holdning var et typisk Tegn paa den psyko­ logiske Magtforskydning, der var fremkaldt ved Besættelsen, og i Samlingsrege­ ringen, der var dannet allerede den 10. April, Dagen efter det tyske Overfald, kom der nu af samme Grund en saa dybtgaaende Kamp, at det paa et vist Tids­ punkt saa ud til, at hele det nationale Samarbejde skulde briste paa dette Spørgs- maal. For at undgaa en Sprængning, hvorved jo bl. a. Socialdemokratiet vilde miste sin Indflydelse, bestemte Ministeriet sig til at søge andre Udveje, og der kom derefter Enighed til Veje om det saakaldte Kriselovskompleks, som omfat­ tede hele 9 Love, der den 17. Maj blev forelagt i Folketinget. Den vigtigste Del af Kriselovskomplekset var Lønstoppet, som i den følgende Tid viste sig at komme Arbejderne meget dyrt at staa. Den Ændring i Prisloven, der skulde raade Bod paa Tabet, visto sig senere ikke at faa reel Betydning, da der med den nye Høst fulgte store Stigninger i Kornpriserne og dermed i samtlige Priser paa Fødevarer. I Resten af Krigsaarene blev Dyrtidstillægget derefter reguleret opad ved Kendelse fra Arbejds- og Forligsnævnets Formandsskab hvert Foraar i Aarene 1941—45, samt ved Overenskomster mellem Arbejdere og Arbejdsgivere i December 1942 og i August 1944. Dyrtidstillægget blev ydet som et fast Tillæg uden Hensyn til Forskellen mellem de enkelte Fags Lønninger og mellem Løn­ ningerne for faglærte og ufaglærte. For den Gruppe Lønmodtagere, Tjenestemændene, hvortil vi hører, blev Lønudviklingen under Krigen nogenlunde den samme som for Arbejderne, idet der dog indtil Reguleringen i April 1944 med Virkning fra November 1943 blev givet Tjenestemændene mindre Kompensation for Prisstigningerne end Arbejderne. Ved den da foretagne kraftige Forhøjelse af Tillæggene opnaaede de lavere lønnede gifte Tjenestemænd omtrent samme Dækning for Prisstignin­ 130