BrandmandenIFortidOgNutid_1948

ling. Vedrørende et andet af vor Organisation rejst Spørgsmaal om Indførelse af en lavere Afgangsalder opnaaedes kun Tilsagn om, at man vilde overveje Stillingen, hvis Staten foretog Nedsættelse. Det opnaaede Resultat var i lønmæssig Henseende ikke imponerende, men maa nærmest betegnes som det mindste, der var Mulighed for at give Tilslut­ ning til. Et Produkt af førte regulære Forhandlinger var Resultatet jo imidler­ tid, og det blev da ogsaa — omend uden Begejstring — godkendt af en ekstra­ ordinær Generalforsamling, der i Dagene 5. og 6 . Juli var indkaldt for at tage Stilling dertil. For vore Medlemmer betød det opnaaede Nettoforhøjelser af Slutlønnen for gifte paa henholdsvis 224 Kr. (Reservebrandmestre m. fl.) og 233 Kr. (Brandmænd). Aaret efter med Virkning fra 1. April 1938 opnaaede Statstjenestemændene ved en særlig Lovgivning et Løntillæg, det saakaldte mid­ lertidige Løntillæg, der for gifte Tjenestemænd androg 168 Kr. aarlig. Tillægget blev ydet til delvis Dækning af »Madsen-Mygdal Hullet« i Skalaen for Ydelse af Reguleringstillæg. Kommunen fulgte Eksemplet, idet Lønreformen af 1937 i sit System var identisk med de for Statens Tjenestemænd gældende Bestemmel­ ser. Tillige med den pr. 1. April 1937 stedfundne Lønforhøjelse og Forhøjelsen af Satserne for forskudt Arbejdstid var der hermed for vort Vedkommende op- naaet Lønforhøjelser paa ca. 420 Kr. aarlig, et Resultat, der alt taget i Betragt­ ning ansaas for at være godt. De Spørgsmaal, hvis Løsning ved Afslutningen af Lønforhandlingerne i 1937 blev udskudt til senere Forhandling, gik det kun langsomt med. Dette skyldtes i høj Grad Borgmester Hedebols formaalsløse Drilleri, idet han nok respekterede Organisationernes vedtægtsmæssige Ret til at blive hørt, men ganske undlod at tage Hensyn til det anførte. Han maatte imidlertid fortrække i Forbindelse med den Forfatningsændring af Københavns Kommunes Styrelse, som traadte i Kraft den 1. April 1938. Ved den samtidige Ansættelse af en Overborgmester (Viggo Christensen) i Forbindelse med Valget af en Del andre Magistratsmedlemmer, blev det herefter mærkbart for Organisationerne ved Sagernes Behandling, at det ikke alene var et Person- men ogsaa et Systemskifte, der dermed havde fun­ det Sted. Ved de følgende Forhandlinger lykkedes det bl. a. at faa løst Bereg­ ningsgrundlaget for Overarbejde i Overensstemmelse med derom fremsatte Krav, hvilket medførte væsentlige Forhøjelser fra 1. April 1938 sammenlignet med de hidtil gældende Bestemmelser. Vedrørende vort Krav om Betaling for forskudt Arbejdstid for alle Nat-, Søn- og Helligdagstimer i Forholdet 2 til 3, gik det dog mindre godt i første Omgang, idet Organisationerne efter indtræn­ gende Henstilling fra Overborgmesteren maatte tilslutte sig, at Sagen henvistes til Fællesudvalget, der skulde behandle Tjenestemændenes Normeringsforhold. Som Motivering for sit Standpunkt anførte Overborgmesteren, at under Hensyn til en stedfunden Forrykkelse af Budgettet var man allerede af finansielle Grun­ de afskaaret fra at optage Sagen til Løsning paa daværende Tidspunkt. Det var imidlertid Overborgmesterens Opfattelse, at Organisationernes Krav vilde være