BrandmandenIFortidOgNutid_1948

forstod sig paa M atematik og A rkitektur. Om Anlægget er dansk eller maaske skyldes en udenlandsk Vikingekonge, ved man ikke, og det Materiale, man iøv- rigt har fra Vikingetiden, er mere end sparsomt. Vi maa nøjes med at fast- slaa, at med p rim itiv T ekn ik har T rellebo rg in tet at gøre. Det samme kan sikkert siges om de Kirkebygninger, der med K ristendom ­ mens Sejrsgang i Danmark — og navnlig Erlæggelse af T iende — skød op over hele L andet i stor Mængde. I Slutningen af det 11. Aarhundrede fandtes der ikke m indre end 300 K irker i Skaanc, 150 paa Sjælland og 100 paa Fyen. Fler­ tallet al disse var T ræbygninger, Stavkirker, rejst af lodretstaaende Tømmer, ofte prydet med en smuk O rnam entik. I det 12. A arhundrede begyndte man at afløse T ræ kirker med Stenbygninger, selv om der stadig byggedes enkelte af Træ , og de var endnu hist og her i B rug i det 14. Aarhundrede. Vi ej- nu med T rækirkerne naaet op i den yngre M iddelalder. Det danske Samfund var fra den senere Jernalder til det 14. Aarhundrede i meget stærk Fremgang paa G rund af den Udvidelse af Landbruget, der fulgte med en bedre Plovteknik og en fastere Landsbybeboelse. Omkring Aar 1300 havde Danmark ca. 800.000 Indbyggere — vel 5 Gange saa mange som et Aartusinde før og lige saa mange som i det 18. Aarhundrede. Denne Vækst gav sig naturligvis Udslag i en stærk Byggevirksomhed. Mange Steder i R iget anbragte Kongen — det vil sige Statsmagtens Repræ sentant — sine Ombudsmænd i Borge. K irker og Klostre bredte sig overalt. Paa Landet byggede Bønderne og Høvdingene, der var blevet til en Herremandsklasse, store Gaarde. I Byerne — omkring Borgene — boede nu som en Overklasse de Købmænd, der for egen eller udenlandske Forbindelsers Regning havde overtaget en Del af H andelen paa U dlandet sammen med den civile og kirke­ lige Adm inistrations Embedsmænd. H er opførte desuden Herremændene, der sammen med Konge og Kirke var de oiDrindelige G rundejere, deres Adels- gaarde, og her slog Haandværkere og A rbejdskarle sig ned. I Begyndelsen dom i­ nerede T rækonstruktionen, men det varede ikke længe, før den fik en alvorlig K onkurrent i Murstenen. De fleste tekniske Frem skridt var i den foregaaende Periode kommet ude­ fra, enten ved Indvandring af fremmede Folk til Danmark, ved Danskes Vikin- gefærd eller fredelig Samhandel med andre. Som paa saa mange andre Felter kan man ogsaa med Hensyn til vore Boligtyper tale om et Kulturfællesskab, der strakte sig over Skandinavien og det nord- og vestlige Kontinent. Det samme gælder Murstensteknikken, den kom antagelig til os fra Lom bardiet over Nordtyskland. Det var af flere G runde naturligt, at den slog an her i L an­ det, idet vi dels havde Raam aterialet — Leret — til Disposition, og dels ved at bruge Mursten i Stedet for T ræ kunde spare Skovene, som stod i Fare for at blive forhuggede, hvis hele Samfundets Boligekspansion i al for høj G rad m aatte tilfredsstilles med Træ . Der udstedtes derfor en Række Anordninger, som skulde hindre, at Skovene lagdes øde, og de efterfulgtes af Forbud mod Udførsel af

11