BrandmandenIFortidOgNutid_1948

arbejde, der ikke kunde løses af Brandchefen personlig, gik kort efter i Orden, men først efter at Stauning (den senere Statsminister, der den Gang var For­ mand for den socialdemokratiske Gruppe) havde benyttet sin Indflydelse til Fordel herfor.

Ildebrand paa Kultorvet.

Med Hensyn til den bebudede Lønreform gik Tiden ud over April 1919, uden at man naaede noget Resultat, og som Følge heraf blev Stemningen i alle Tjenestemandskredse efterhaanden stærkt spændt. I Løbet af Sommeren arbej­ dedes der dog ihærdigt, og efter lange Overvejelser tilvejebragtes med Virk­ ning fra 1. Oktober 1919 en samlet Lønreform for Kommunens Tjenestemænd, i Henhold til hvilken vor Organisations Medlemmer henførtes til Lønregulati- vets 11. og 12. Lønklasse. For Reservesprøjteførere, Forkuske og Chauffører blev Lønnen herefter 4000 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 200 Kr. indtil 4400 Kr., og for Brandmænd, Hornblæsere og Kuske 3600 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 200 Kr. indtil 4000 Kr. Dyrtidstillægget fastsattes til 720 Kr. aarlig for gifte og 480 Kr. for ugifte og med Regulering saaledes, at for hver 3 pCt. et af Statistisk Departement udregnet særligt Udgiftstal steg eller faldt skulde det forhøjes, respektive nedsættes, med 54 Kr. Telegrafisternes Funktionstillæg for­ højedes til 300 Kr. aarlig. — Foruden disse Lønninger, som modtoges med al­

123