BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Marts. Imidlertid blev der forhandlet videre med et nedsat Underudvalg bestaa- ende af to Borgerrepræsentanter og to Repræsentanter for Organisationen, og endelig lykkedes det at skaffe Enighed om et Mæglingsforslag, der skyldtes den senere Borgmester og Overpræsident J. Jensen, og som blev til Regulativ for Københavns Brandvæsen af 1 . Marts 1900. Ved dette blev kun en ringe Del at Brandfolkenes Ønsker opfyldt. Forslaget gik ud paa følgende: »Kuske og Hornblæsere oprykkes paa samme Løn som de øvrige Brandfolk. Stigning i Løn efter Tjenestetid hvert 4. Aar fra 1000 Kr. til 1200 Kr. Betaling for Teatervagttjenesten med 65 Øre pr. første og 35 Øre for hver paafølgende Time. Hver paabegyndt Time regnes for en hel. 7 Dages Ferie pr. Aar og 1 Times Middagsorlov hver Vagtdag.« Organisationens Repræsentanter var klar over, at videre kom man ikke denne Gang, og da, som foran nævnt, det gunstige Øjeblik til Arbejdsnedlæg­ gelse var forspildt, indgik man paa at anbefale Generalforsamlingen Forslaget til Vedtagelse. Man henvender sig dog desuden til Brandchefen og fik, efter en Drøftelse, denne til at love, at man forsøgsvis skulde lade Eftersyn af Brand­ haner og Brandalarmer udføre fra Vagten. Ved en Generalforsamling i Dagene 26.-28. Februar 1900, hvor Resultatet af Arbejdet blev forelagt, gik Bølgerne højt; især var man forbitret paa Arbejds­ mandsforbundet for Rosenvinge Sørensens Holdning under Konflikten. Forbit­ relsen gav sig bl. a. Udslag i, at man paabegyndte en Agitation for Udmeldelse af dette Forbund for i Stedet at tilslutte sig det da bestaaende »Københavns kommunale Arbejderforbund«, det »gamle« Forbund, som ikke er identisk med det nuværende »Dansk Kommunalarbejderforbund«, og som ikke havde store Chancer for at varetage nogens Interesser, fordi det ingen Tilknytning havde til Landets øvrige Arbejderbevægelse. — Organisationens forhandlende Repræsentanter maatte gennemgaa en slem Skærsild, fordi man ikke havde faaet gennemført en 24 Timers Vagtturnus, men til Slut godkendtes Forliget. Det vigtigste Resultat var det absolutte Brud med det gamle Lønningsprincip, hvor Brandchefen egenmægtig bestemte, naar en Mand skulde rykkes op paa et højere Løntrin. I reel Lønstigning betød det, at 87 Mand fik Beløb fra 100 til 300 Kr. med det samme, og set i Forhold til Lønreformen af 1898 var det et antageligt Fremskridt. Den unge Organisation havde bestaaet sin Prøve, om ikke med Glans, saa dog uden Splittelse i Rækkerne. Den havde bevist, at den formaaede at være medbestemmende, naar det gjaldt Medlemmernes vitale Interesser. Officielt var Organisationen anerkendt af Magistraten, og Brandchef Oberst Meyer lagde personlig ikke mere Hindringer i Vejen, men enkelte af Korpsets Brandfuld­ mægtige, der ikke vilde forstaa, at de var i et borgerligt Korps, der ikke behø­ vede den gammelprøjsiske Militærdisciplin for at udføre de Funktioner, der paa­ hvilede det, gjorde fortsat alt hvad de formaaede for at opretholde det gamle

118