BrandmandenIFortidOgNutid_1948

forbund«, samt at man vilde gaa ud i en Strejke for at værne og bevare Organi­ sationen, saafremt det skulde vise sig nødvendigt.. En af Lyngsie stillet Resolu­ tion af følgende Ordlyd vedtoges: »Forsamlingen erklærer, at de senere Dages Afskedigelser, Motiveringen og Maaden de er sket paa er en Trudsel om successive Afskedigelser af hele det nuværende Mandskab. Der forlanges derfor Garantier fra Korpsets Ledelses Side mod slige Forholds Fortsættelse. Ydes saadanne Garantier ikke, anser Mandska­ bet det for lige saa heldigt selv at tage deres Afsked.« Arbejdsmandsforbundet førte Sagen om Afskedigelserne, og Chr. Lyngsie søgte, dels ved Henvendelse til Brandvæsenets Ledelse dels til Borgmester 011- gaard, at faa Afskedigelserne annullerede, hvilket dog viste sig ugørligt. Resul­ tatet blev, at begge de paagældende Kolleger blev afskediget. Denne Sejr over den unge Organisation gav enkelte af Korpsets Brandfuldmægtige, der ønskede at forfølge Sejren, Blod paa Tanden, og hvor det lod sig gøre, lagde de Sten i Vejen for Organisationens Tillidsmænd. Saaledes nægtede man Kassereren Juel Nielsen at forlade Vagten, selv om han havde Stillingsmand, og paa en Station, hvor han var ude for at opkræve Kontingent, kom Brandfuldmægtigen en Dag til og spurgte i en meget brøsig Tone om Juel Nielsen havde forespurgt om Tilladelse til at besøge Vagten. Da han maatte svare benægtende, blev han øje­ blikkelig udvist, hvorefter Brandfuldmægtigen vendte sig mod Mandskabet og meddelte, at han nok skulde have dem i venlig Erindring, saafremt de gav sig af med den Slags Folk. Forholdene var saaledes alt andet end hyggelige. Den 12. Oktober lod Brandmændene Petersen og Juel Nielsen sig melde hos Brandchefen, Oberst Meyer, som Repræsentanter for »Brandfolkenes Orga­ nisation«. Obersten saa længe paa de to Kolleger og hentede derpaa »Tjeneste­ reglement for Københavns Brandvæsen«, satte sig til Rette, gennembladede Bogen og meddelte derpaa med stor Alvor Organisationens Repræsentanter, at han ikke kunde finde et eneste Ord i Reglementet om Organisationens Eksi­ stens. Efter denne Teaterforestilling tillod Juel Nielsen sig at fremsætte den logiske Bemærkning, at da Brandfolkenes Organisation var af nyere Dato end Tjenestereglementet, kunde man maaske heri finde Forklaringen paa, at Orga­ nisationen ikke var nævnt deri. I øvrigt, tilføjede Juel Nielsen, er vi som Repræ­ sentanter kommet for at forhandle med Brandchefen, ikke for at spille Maske­ rade. —Disse Bemærkninger satte Obersten i et sandt Raseri, først foer han hen imod de to Kolleger, men betænkte sig saa og tog en Afskedsblanket op af Skrivebordsskuffen og forlangte af Juel Nielsen, at han øjeblikkelig skrev den under. Hertil svarede Juel Nielsen paa sin rolige Maade, at det kunde han gerne gøre, hvis man saa kunde faa en Forhandling i Stand, for det var derfor man var kommet, og selv om Chefen ikke vilde forhandle med dem den Dag, saa kom der et Par andre en anden Dag i samme Ærinde. Derpaa underskrev Juel Nielsen den ham forelagte Opsigelse, der blev laaset ned i Skrivebordsskuffen, hvorefter Obersten meddelte de to Kolleger, at han selv var gammel Friheds­

112