BrandmandenIFortidOgNutid_1948

i Tilfælde af Sygdom eller Orlov blandt Mandskabet, maa det Mandskab, som efterser Brandhaner om Formiddagen, tillige gøre Vagt i Teatrene om Aftenen. For dette Fri­ tids-Arbejde betales intet. Næsten hver Søndag spilles der to Gange ¡Daa samme Teater og Fri-Mandskabet maa da stille til Vagt Kl. 3 ogholde ud til Kl. 11 å 12 Nat. For den første Vagt betales 1 Kr. 33 Øre, men intet for den anden. I Teatret skulle vi staa op med tæt tilknappet Frakke og med Hjelm og Bælte paa, og opholde os i og over Kulisserne, hvor Luften er fordærvet af Gassen og Kulissestøvet og hvor Temperaturen som Regel er 25 å 26 Graders Reamur. Naar der tages et Gennemsnit for de 9 Maane- der Teatrene spille, saa have vi kun 3 Fridage om Maaneden, som ikke beskæres. For de 3 Sommermaaneder bliver det lidt mere. For de som efterse Brandhaner, er det kun de Søn- og Helligdage, som falde ind paa deres Fridage, som ikke beskæres. Alt Familie­ liv bliver ved disse Forhold umuliggjort. Vor Løn er 1000, 1100 og 1200 Kr. aarlig og betales os forud med 1/12 hver Maaned. Regner vi Aaret til 365 Dage, har vi hver Dag en Arbejdstid paa 17 Timer, nemlig 6205 Timers Tjeneste om Aaret, mod 2555 Timer fri, det er omtrent de tre Fjerde­ dele om Aaret, Tjenesten lægger Beslag paa os. Hvorimod andre Arbejdere i Almin­ delighed kun ere disponible for deres Arbejdsgivere de fem Tolvtedele af Aaret. Det eneste der kan forkorte denne Tjenestetid med nogle Minutter om Dagen er, at der kan opnaas fire Permissionsdage om Aaret; men indtræffer der Sygdom blandt Mand­ skabet er det vanskeligt at faa dem. Naar vi beregner vor Løn pr. Time, saa er den for yngste Klasse 16VS. for mellemste 17‘3/31 og for ældste 1911/31 Øre. Vi har ingen bestemt Orden at rykke op paa højere Løn efter, for anden Klasse gaar det i Nummerorden, men for første Klasses Vedkommende er det aldeles vilkaailigt og afhænger ganske af Officerernes Skøn, hvad der har bevirket, at en Mand er kommen paa højeste Løn i Løbet af 6 Aar, og at andre har gaaet i 20 Aar, inden den samme Løn opnaaedes. Disse Forhold er i høj Grad uheldige og ødelæggende for et godt Forhold og Kamme­ ratskab blandt Mandskabet og fremmer Øjentjeneri, Angiveri og andre daarlige For­ hold inden for KorjDset, medens det tilsigtede, at fremme og belønne Pligtopfyldenhed og Paapasselighed, ikke naaes. Kuske og Hornblæsere har samme Tjenestetid som Brand­ folkene, men har mindre Løn, nemlig 900, 1000 og 1100 Kr. aarlig, men har saa hver 3die Dag helt fri. At en Forandring i de her fremførte Forhold er rimelig og ikke noget ubilligt For­ langende fra vor Side haabe vi maa blive indrømmet. Kort efter brød Krigen mod Organisationen og dens Talsmænd for Aivor løs igen. Formand Carstensen blev paany opsagt til Fratrædelse af sin Brand­ mandsstilling pr. 1. Oktober 1898, og denne Gang gav man ham en Følgesvend, idet ogsaa hans Holdkammerat, Brandmand Sonne, blev opsagt. Grunden til Carstensens Opsigelse var en Rapport fra en Sprøjtefører Martinsen, hvori Carstensen beskyldtes for at have udvist daarligt Kammeratskab. Med dette for­ holdt det sig saaledes, at Carstensen, maaske lidt vel ivrigt, havde bebrejdet en Kollega, at denne ikke tilsluttede sig Organisationen, og noget saa formasteligt maatte naturligvis ikke finde Sted. Sonne derimod var opsagt, fordi Ledelsen pludselig mente, at han var en daarlig Brandmand, som man ikke kunde for­ svare at have i Korpset. Dette var en Paastand, thi i Realiteten var Slaget rettet imod Organisationen, hvad ingen Brandmand var i Tvivl om. Af disse Grunde indkaldtes til Generalforsamling i Dagene 8.—10. September med Dagsorden: Afskedigelserne. Her vedtoges det at overgive Sagen til »Dansk Arbejdsmands­

111