BrandmandenIFortidOgNutid_1948

tions Betydning, og af den Grund hændte det, at Agitationen blev lidt haard- hændet. Desuden havde Brandvæsenet Ledelse efterhaanden faaet at vide, hvad der foregik, og den 1. Juli blev Formand Carstensen kaldt til Brandchefen, der tvang ham til at underskrive sin Opsigelse af Stillingen som Brandmand. Paa Carstensens Forespørgsel om Aarsagen hertil, fik han til Svar, at man behøvede ikke at give Grunde for en Afskedigelse. Dette Overgreb kunde den unge Orga­ nisation selvsagt ikke lade gaa upaatalt hen, hvorfor man indberettede Sagen til Arbejdsmandsforbundets Hovedbestyrelse, ligesom man gennem »Social-Demo- kraten« rettede Henvendelse til Offentligheden. Chr. Lyngsie og Rosenvinge Sørensen forhandlede derpaa med Brandchefen for at faa Opsigelsen annulleret, og efter en Drøftelse var Chefen heller ikke uvillig hertil paa Betingelse af, at man tilstillede ham et Bønskrift undertegnet af samtlige Brandmænd. Saadanne Bønskrifter var tidligere fremstillede og i visse Tilfælde var der ogsaa taget Hensyn til dem, men hverken Arbejdsmandsforbundets eller Organisationens Repræsentanter ønskede denne Form for Forhandling legaliseret, hvorfor Drøf­ telserne endte resultatløse. — Nu blev Organisationens Generalforsamling ind­ kaldt i Dagene 11.—13. Juli og den drøftede med baade Iver og Harme den foreliggende Situation. Imidlertid indløb der under et af Møderne Meddelelse om, at Carstensen var genantaget. Meddelelsen blev naturligvis modtaget med Begejstring, idet man tog den som Bevis for at Organisationen dermed var aner­ kendt. At dette ikke var Tilfældet viste den kommende Tid. Paa samme Gene­ ralforsamling vedtog man i øvrigt de af det tidligere nedsatte Udvalg udarbej­ dede Love for Organisationen uden Ændringer. Disse Love kom i det væsent­ lige til at gælde i mange Aar fremover. Organisationens næste Generalforsamling afholdtes allerede i Dagene 25.-27. August s. A., hvor man, da man med Undtagelse af blot 13 Mand havde hele Korpsets Styrke som Medlemmer, nu fandt Tiden inde til at opstille nogle For­ dringer med Hensyn til Organisationsret og Ændringer i Løn- og Arbejdsvil- kaar. De opstillede Fordringer, om hvilke man vedtog at staa ubrydelig sammen, indtil de var imødekommet, gik i Hovedsagen ud paa en Forhøjelse af de lave­ ste Lønninger, en kortere Arbejdstid, Betaling for Arbejde paa Fridage, Ind­ rømmelse af Organisationsret og Nedlæggelse af Stationernes Arbejdslokaler. Under Hensyn til, at dette Organisationens første Andragende giver et ganske godt Indblik i Datidens Forhold, skal det gengives her i sin fuldeOrdlyd. Det er stilet til Magistratens 4. Afdeling og er saalydende: Til Magistratens 4de Afdeling. Ved nærværende tillade vi os høfligst paa Kjøbenhavns Brandvæsens Mandskabs Vegne (undtagen 13 Mand, der ikke ere Medlemmer af vor Organisation) at andrage om, at vore Lønnings- og Arbejdsvilkaar maa blive ændret saaledes: At Kuske og Hornblæsere maa blive sat paa lige Lønningsvilkaar med det almindelige Brandmandskab, og at Begyndelseslønnen maa blive sat til 1000 Kr. aarlig med en Stig­ ning hvert 5te Aar af 150 Kr., indtil en Aarsløn af 1300 Kr. er naaet.

109

Made with