BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Rige oversvømmedes af barbariske Folkeslag, blev B randsp røjten m indre og m indre anvendt for til Slut at gaa helt i Glemme, for saa vidt ikke det øst­ romerske Riges grækiske Befolkning h ar bevaret Opfindelsen. I saa Fald h ar im idlertid Tyrkerne efter Konstantinopels E robring draget Omsorg for, at denne vigtige Opfindelse blev undertrykt, hvad der er let forklarligt med Kendskab til den datidige muhamedanske Fatalisme over for Brandfare. I Europa var under hele M iddelalderen de af Romerne gjorte Fremskridt med Hensyn til Brandbekæmpelse to talt glemte. I Stedet for at arbejde paa Brandvæsenets fornuftige U dvikling tog m an sin T ilflu g t til Besværgelser o. lign. Klangen af indviede Klokker, Frembæ ring af hellige A lterduge og H el­ genbilleder, Stænkning med Vievand og mere af den Slags ansaas meget virk­ sommere end hvilket fornu ftigt M iddel iøvrigt. Og i Stedet for ved Opførelsen af Bygninger at tage Hensyn til Bygningsmaaden og Materialernes B rand­ farlighed, ansaa man at have gjo rt nok, naar man ved Opførelsen a f et Hus nedlagde en Talism an eller lod indhugge en eller anden Formel, som man troede afværgede Brandfaren.

Træ sprøjte fra o m kring 1700, en saakaldt Stoksprøjte. Selve Typen er betydelig ældre.

Under saadanne Forhold kan det ikke undre, at der forløb meget lang T id , forinden der viste sig Frem skridt af nogen Betydning paa Brandsluk-

Lucars H aandtryksprøjte fra 1578.

ningsvæsenets Omraade. Som et af disse Fremskridt, da det omsider kom, kan noteres Genopfindelsen af B randsprøjten. Det skete først i det femtende Aar- hundrede, hvor forskellige Former paa Sprøjter, bl. a. den saakaldte Stok­

9