BrandmandenIFortidOgNutid_1948

bibeholde den gældende Ordning, der gav Cheferne større Ret over Personalet. Det skændige System, hvorefter det var overladt til Brandchefen selv at bestem­ me, hvem der ved Vakance skulde rykke op i en højere Løngruppe, bibehold­ tes. Der var nu 44 Mand paa hvert Løntrin. Da Reservesprøjteførerne skulde være paa højeste Løntrin, for saa vidt der var Plads, og der var 21 Reserve­ førere, gjaldt det altsaa om at bukke og krybe sig frem til en af de øvrige 23 Pladser. — Tjenestetiden var 2 Døgns Vagt ad Gangen, efterfulgt af 24 Timers Frihed, men paa Fridagen maatte der udføres Tjeneste, saa som Eftersyn af Brandredskaber, Brandalarmer, Brandhaner, Teatervagter og meget andet, alt uden Ekstrabetaling. Tilsammen udgjorde den ugentlige Tjenestetid fra 130 til 140 Timer, og for de Brandfolk, som havde fast Teatervagt, var der som oftest kun een Friaften pr. Maaned. Den illusoriske Lønreform i Forbindelse med de øvrige nævnte Forhold skabte saa stærk Misstemning, at fire Brandmænd paa daværende 11. Hold, nemlig Carstensen, Rasmussen, Clemmensen og Sonne, tog Initiativet til Dan­ nelsen af en faglig Forening. Det skete efter, at man ved Samtaler Mand og Mand imellem havde forberedt Sagen og faaet Vished for, at den nu kunde gennemføres. Hertil kom, at den faglige Bevægelse i denne Periode var i stærk Udvikling; bl. a. var De samvirkende Fagforbund stiftet i Januar 1898, og den fastere Centralisation, der herved skabtes, gav naturligvis Organisationsbestræ­ belserne gode Støttepunkter. I Slutningen af April 1898, altsaa samme Maaned i hvilken Lønreformen traadte i Kraft, afholdtes nogle Møder mellem de mest interesserede og trofaste. Her lovede man hinanden ubrydeligt Sammenhold, hvorefter der rettedes Henvendelse til »Dansk Arbejdsmandsforbund« om Hjælp og Støtte. Og nu blev det til Virkelighed med Dannelsen af »Brandfolkenes Organisation«, den Organisation, som nu gennem 50 Aar i saa høj Grad — Skridt for Skridt — har medvirket til at højne Standen i social og økonomisk Henseende. — Disse 50 Aar har indebaaret saa store Forandringer og Omvælt­ ninger, at hvis man gør det Tankeeksperiment, at en Kollega i 1898 var hen­ faldet i en Slags Tornerosesøvn og vaagnede i 1948 vilde han have meget svært ved at finde sig tilrette. Paa den anden Side er der maaske ingen af os, som rigtig forstaar, hvilken Betydning Veteranernes Initiativ og Arbejde har haft for vore Løn- og Arbejdsvilkaar. Det er nok ogsaa kun faa af os nulevende, som rigtig forstaar, hvor uhyre vanskeligere det dengang var at træde frem som Talsmand for Kolleger. Arbejderbevægelsen var endnu i sin spæde Barndom, og de reaktionære Kræfter sad fastgroet i alle Embedsstillinger af Betydning. Ser man paa de Krav vore Tillidsmænd den Gang gik ind for, kan det hele fortone sig ubetydeligt set i Relation til Forholdene i Dag. Dengang var Kravene imid­ lertid af revolutionerende Betydning; det lønner sig derfor at læse Historien og lære af den.

1 07