BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Tilstande ogStemninger

I T I D E N F O R U D F O R O R G A N I S A T I O N E N S DANN E L S E

Man griber næppe fejl, naar man peger paa, at de store Begivenheder ude i Europa, livor de standsmæssige Skillelinier maaske stod endnu skarpere end i Danmark, kom til at øve stor Indflydelse paa Skabelsen af den danske Arbej­ derbevægelse. Det var en Tid med megen Uro, der gik forud, lige fra Napoleon i sit Forsøg paa at lægge hele Europa under sin Indflydelse var faldet, og Dan­ mark samtidig havde mistet Forbindelsen med Norge som vor Part i Betalingen for Deltagelsen i — eller i hvert Fald Sympati med —Napoleons krigeriske Idé. I Kølvandet efter Napoleonstiden kom Frihedsbevægelserne i 1848, der rejste Kravet om frie Forfatninger og national Selvbestemmelse, hvilket for Danmarks Vedkommende bl. a. førte til Kampen om Hertugdømmerne først i Treaaret 1848-50 og senere i 1864, hvor vi tabte Sønderjylland. I Forbindelse hermed skal ses den stadig voksende Industri, der opstod efter Lavsordningens Ophæ­ velse og Næringsfrihedens Gennemførelse i 1862 samt de moderne Maskiners Opfindelse — først og fremmest Dampmaskinen — som for danske Arbejdere førte til en stadig mere kummerlig og udsigtsløs Tilværelse i Industriens Skygge. Ingen interesserede sig synderligt for Arbejdernes Kaar, og da Priserne i Tres­ serne stadig steg, medens Arbejdslønnen praktisk talt forblev uforandret, var der ogsaa i Danmark skabt Basis for en Frihedsbevægelse, den Bevægelse Løjt­ nant Louis Pio kom til at sætte i Gang ved de af ham udgivne socialistiske Blade. Pio fik raabt Arbejderne op paa sin agitatoriske Vis; han var Banebryde­ ren for den danske Arbejderbevægelse, idet han i 1871 stiftede den internatio­ nale Arbejderforening, som blev Spiren til de danske Fagforeninger og det dan­ ske Socialdemokrati. For de københavnske Brandmænd i det siden 1870 bestaaende kommunale Brandkorps synes Fagforeningstanken at være opstaaet omkring 1890. Den tog yderligere til efter at den store — efter Datidens Forhold — moderne Hoved­ brandstation toges i Brug 1892. Brandfolkene lønnedes paa den Tid med Dag­ løn af forskellig Størrelse, og Brandvæsenets Ledelse havde Bestemmelsesret over, hvornaar en Mand kunde oprykkes til næste Løntrin. Denne Ret blev benyttet paa vilkaarlig Maade, og Resultatet, der kom ud deraf, var ofte mavekrybende Øjentjeneri og Servilitet over for de overordnede, hvilket var en Nødvendighed, hvis man vilde gøre sig Haab om at blive bemærket og paa den Maade tjene

103