BrandfolkenesOrganisation25Aar

2

Lovens § 4, som er den egentlige Rettesnor for det faste Brandmandskab lyder saaledes: „De nærmere Regler angaaende Over- og Underbefalings- mændenes Lønning og Pensionering, angaaende Mandskabets Antagelse, Afskedigelse og Lønning samt angaaende Brand­ væsenets fremtidige Materiel, fastsættes ved et af Københavns Kommunalbestyrelse vedtaget og af Justitsministeriet stadfæstet Regulativ. Samtlige Befalingsmænds og Mandskabets Tjenesteforhold ordnes ved Instrukser, der udfærdiges af Magistraten. Forseelser mod Regulativet eller Instrukserne fra de lønnede Befalingsmænds og det lønnede Mandskabs Side, kunne af Ma­ gistraten straffes med Lønningsafkortning, Bøder indtil 20 Rd. eller Suspension indtil 2 Maaneder“ . Denne Lovparagraf bliver bragt i Anvendelse den Dag i Dag. Det er ikke uden Interesse at gennemgaa nogle af Punkterne i Regulativet af 1870 for at kunne danne sig et Billede af de Forhold, hvorunder vore tidligere Kolleger levede, og som slut­ telig var en medvirkende Aarsag til Dannelsen af „Brandfolkenes Organisation“ . Ved Reorganisationen oprettedes 8 nye Brandvagter, ikke saaledes, at Kommunen lod bygge særlige for dette Formaal indrettede Brandstationer, man indrettede en Brandvagt ligesaa- vel i en Kælder som andet Steds, og for dem alle galdt, at de var smaa, snavsede, uhyggelige og i høj Grad uhygiejniske. I enkelte af disse Vagter fandtes kun et Rum, o g her spiste, sov og arbejdede det tjenstgørende Mandskab i 48 Timer ad Gangen. Arbejdet blev der, særlig Skomagerarbejde, men ogsaa andre Professioner dreves. Dette var i høj Grad paakrævet, thi Lønnen var lille og langt fra tilstrækkelig for at subsistere. At Kommunal­ bestyrelse og Ledelse regnede med den paa Vagterne indtjente Bifortjeneste som et Supplement til Lønnen er givet, thi det blev stillet som et Krav for Antagelse i Korpset, at man var Profes- sionist, f. Eks. Skomager, Sadelmager eller lignende. Man kan saa omtrent tænke sig til, hvorledes Atmosfæren har været i et saadant Kælderrum, hvor 5 å 6 Mand sad og reparerede gamle Transtøvler og andet Fodtøj og hvor hyggelige disse Rum eller Lokaler har været til Spise- og Soverum. Naa — men med Soverum var det heller ikke meget bevendt, thi vore „Forfædre“