BrandfolkenesOrganisation25Aar

Ferie og Orlov.

Før Organisationens Dannelse og de første Aar derefter var det vanskeligt at erholde en samlet Ferie, ganske vist kunde man efter Ansøgning faa indtil 4 Vagtdage aarlig, for saa vidt Tjenestens Tarv tillod det, og det gjorde Tjenestens Tarv saa godt som aldrig for de allerflestes Vedkommende. Selvfølgelig var der enkelte af de udvalgte, som kunde være heldige og faa en samlet Ferie, og disse havde mærkværdigvis hvert Aar det samme Held, men det var naturligvis et Tilfælde, man maatte sande Skriftens Ord: „Mange ere kaldede, men faa ere udvalgte“ , i hvert Fald forsikrede Ledelsen hver Gang der hen­ vistes til disse Tilfælde, at der blev ikke gjort Forskel. Herved var der altsaa intet at gøre, men man tør maaske nok lade skinde igennem, at Ordningen ikke virkede ganske tilfredsstillende. I 1906 ansøgte „Kommunalt Arbejderforbund“ om en 14 Dages Ferie for budgetlønnede Tjenestemænd, men fik intet Svar. Man henvendte sig derefter til Borgmesteren for 2. Afdeling og bad om et Svar. Magistraten udtalte, at den for Øjeblikket ikke kunne foreslaa en saa lang Ferie, men Magistraten havde intet imod at Tjenestemændene fik en længere Ferie, naar Tjenesten kunde omlægges saaledes, at det ikke betød nogen Udgift for Kommunen. Ved Forhandling med Chefen lykkedes det derefter at faa fastslaaet, at den Ferie, som kunne tilstaaes Brandfolkene blev 7 Vagtdage imod tidligere nærmeste foregaaende Aar 7 Vagt- og Fridage under et. Til denne Indrømmelse blev dog bibeholdt den kedelige Tilføjelse „saavidt Tjenesten tillader det“ . Denne Indrømmelse var af stor Betydning for Medlemmerne og vilde naturligvis have været et stort Gode, hvis ikke Forholdene stillede sig saadan, at kun ganske enkelte, grundet paa oven-