BrandfolkenesOrganisation25Aar

55

vagtmæssig Paaklædning, beholder han Hjelmen paa. Er han i daglig Paaklædning (eller civil Paaklædning), aftages Hovedbe­ dækningen, forinden han træder ind. Naar Meldingen er afgivet og det er betydet Brandmanden, at han kan trække sig tilbage, træder han af og gaar ud af Døren, idet han saavidt muligt beholder Front mod den Overordnede. Den vakte naturligvis den mest absolute Modvillie blandt Organisationens Medlemmer, men det var den Gang ikke let at faa den fornødne Hjælp til at ændre Forholdene, Forbundets Formand var Sprøjtefører og selv underkastet de diciplinære Bestemmelser, men Socialdemokratiet havde ikke Flertallet i Borgerrepræsentationen, og hos de andre Partier var ingen Hjælp at hente, man maatte nøjes med at haabe paa bedre Tider og indtil da i Stilhed forberede Kampen. Det værste var imidlertid ikke alle disse snærrende Baand, men den Maade, hvorpaa Straffen eksekveredes og publiceredes. Hvis f. Eks. en Mand idømtes en arbitrær Straf, selv for den mindste Forseelse, blev dette naturligvis paa behørig Maade bekendtgjort for Stationens Mandskab; men hvis hans Sag var afgjordt af Brandchefen, som den Gang var højeste Instans, fik han ikke alene sin Straf, men denne blev publiceret gennem Korpsbefalingen til samtlige Stationer, og her blev den ophængt i Vagtlokalet, saa eventuelle Besøgende kunde læse dem. Dette var omtrent som den gamle Straf indenfor Militæret, at løbe Spidsrod, og Bestræbelserne for at komme af med denne Form for Tillægsstraf var mange, men alle frugtesløse. Først da So­ cialdemokratiet havde erobret Magten i Kommunen, lykkedes det at faa en Ændring heri, som dog ikke blev nogen Bedring, hvad der naturligvis havde været Meningen. Organisationen henvendte sig nemlig, saasnart Flertallet i Borgerrepræsentationen var erobret af vort Parti, til Gruppens Formand, Hr. Stauning, som ogsaa beredvillig lovede at paatale Sagen under Budgetforslaget, hvilket han ogsaa med vanlig Grundighed gjorde. Noget hjalp det, men da der i det steno­ grafiske Referat var en Fejl, benyttede den daværende Brand­ chef denne til komme udenom Sagens Kærne, og vi blev ikke af med de forhadte Korpsbefalinger den Gang. Der var imid­ lertid nedsat et Fællesudvalg fra vor Organisation, Sprøjteførernes