BrandfolkenesOrganisation25Aar

27

Senere Lønbevægelser.

Man gik straks i Gang med at udarbejde et nyt Andragende om højere Løn. Dette Andragende indsendtes Gang paa Gang til Kommunalbestyrelsen, men først efter at man i 1903 havde deponeret Opsigelserne i Forbundet, naaede man at faa Ørelyd for sine Lønkrav, og efter et Utal af Forhandlingsmøder naaede man i 1904 frem til en ny Lønreform, hvorved Lønnen hævedes til en Begyndelsesløn af 1100 Kr., stigende hvert 4. Aar med 100 Kr. indtil 1400 Kr. Reserveførerne opnaaede et aarligt Tillæg hertil af 60 Kr. I Henhold til en Kongresbeslutning i „Kommunalt Arbejder­ forbund“ indsendtes i 1907 et Andragende om Dyrtidstillæg, eventuelt Lønforhøjelse. Magistraten vilde dog ikke under nogen Omstændighed gaa med til Dyrtidstillæg. Man erkendte, at Løn­ ningerne var for lave og lovede at forelægge en almindelig Løn­ revision for Borgerrepræsentationen saa betids at den senest den 1. April 1909 kunde træde i Kraft. For ikke at bevirke, at Lønreformen skulde blive forringet af andre Lønkrav, vedtoges at holde Dyrtidstillæget tilbage. I 1908 vedtoges et Flertalsforslag til nogle Forandringer i Lønningsbestemmelserne for budgetmæssig lønnet Personale, som i det væsentlige med nogle Ændringer holdt sig tæt op til For­ bundets Lønforslag. Lønnen hævedes til 1400 Kr., stigende hvert 3. Aar med 100 Kr. til 1-800 Kr. Funktionstillæget for Reserve­ førere og Forkuske hævedes til 100 Kr. aarlig. I denne Lønreform er der vel Enkeltheder, som kunne have været anderledes, men af Hensyn til Antisocialisterne i Fælles­ udvalget i sidste Øjeblik forsøgte at spænde Ben for Forslaget, turde Forbundet ikke paatage sig Ansvaret for en Udsættelse, der vilde blive Følgen af at stille Krav om en Forhandling med