BrandfolkenesOrganisation25Aar

24 Hver paabegyndt Time regnes for en hel. 7 Dages Ferie pr. Aar og D /2 Times Middagsorlov hver Vagtdag.“ Efter Forslagets Diskussion lovede Udvalgsmedlemmerne at Forslaget skulde blive fremsat til Vedtagelse, som det her var skitseret, og at man ved første givne Lejlighed vilde arbejde for at Politi og Brandfolk, som udgør Byens Sikringskorps, skulde komme paa samme Løn. Brandfolkenes Repræsentanter var klar over, at videre kom man ikke denne Gang, og da, som før nævnt, det gunstige Øjeblik til Arbejdsnedlæggelse var forspildt, lovede man at an­ befale Generalforsamlingen dette Forslag til Vedtagelse. Udvalget henvendte sig derefter til Brandchefen og fik, efter nogen Forhandling, denne til at love, at man forsøgsvis skulde lade Eftersyn af Brandhaner og Brandalarmer udføre fra Vagten. Den 26—28 Februar afholdtes saa Generalforsamlingen, hvor Resultatet af Arbejdet blev fremlagt. Man kan ikke nægte, at Bølgerne gik højt, særlig var man forbitret paa „Dansk Arbejds­ mandsforbund“ for Rosenvinge-Sørensens Holdning under Kon­ flikten og Forbitrelsen gav sig det lidet lystelige Udslag, at man paabegyndte en Agitation for en Udmeldelse af dette Forbund og Tilslutning til det da bestaaende „Kommunale Ar­ bejderforbund“ . Dette Forbund, som ikke er identisk med det nuværende „Dansk Kommunalarbejderforbund“ , var ganske uden Betydning og ude af Stand til at varetage nogens Interesser, det havde ingen Tilslutning til Landets øvrige Arbejderorganisationer. Ogsaa Udvalget maatte gennengaa en slem Skærsild, fordi man ikke havde naaet at faa gennemført en 24 Timers Vagttur­ nus, men sluttelig godkendtes Forliget. Var Resultatet end ikke glimrende, var der dog naaet ikke saa lidt, og hvad man ikke naaede her har man senere faaet gennemført. Et Resultat var det absolute Brud med det gamle Lønprincip, hvor Brandchefen bestemte naar en Mand skulde oprykkes paa et højere Løntrin. I reel Lønstigning betød det, at 87 Brandfolk fik fra 100 til 300 Kr. med det samme og set i Forhold til Borgmester Borups Løn­ reform af 1897 var det et antageligt Fremskridt. Kort efter vedtog Kommunalbestyrelsen Forliget. Magistraten gjorde ikke Brug af sin forfatningsmæssige Ret til at indanke Sagen for Indenrigsministeriet.

Made with