BrandfolkenesOrganisation25Aar

99

og Arbejdet fortsattes ufortrødent for Opnaaelse af det store Gode, som Indførelsen af 24 Timers Tjenestetiden var. Utræt­ telig bearbejdede man de forskellige Medlemmer af Kommunal­ bestyrelsen og utrættelig henviste man til Politiet paa Frederiks­ berg, hvor Mandskabets Tjenestetid kun androg 69 Timer ugentlig, medens Brandmændene havde 112 Timer og søgte om at faa 84 Timer ugentlig. Endelig ca. 1]/2 Aar efter Forhand­ lingernes Paabegyndelse resulterede disse i at fra den l.Maj 1909 indførtes den 24 Timers Turnus ved Frederiksberg Brandvæsen. Forinden Forhandlingerne om 24 Timer Turnus var ført til Ende, kunde Foreningen indvi sit nye smukke Banner. Længe havde Indsamlingen til samme staaet paa, og mange var de Tegninger som vragedes, inden det overlodes Maler Petersen at udføre Arbejdet. Den 1. Oktober 1908 indviedes endelig Frederiksberg Organisations smukke røde Silkebanner ved en lille Festlighed paa Brandstationen og siden da har Banneret talrige Gange repræsenteret Foreningen ved Højtideligheder af alle Arter og været Medlemmernes Samlingsmærke ved mange Lejligheder. Imedens Forhandlingerne om Arbejdstidens Forkortelse havde staaet paa, var der naturligvis Sager af anden Art, der beskæf­ tigede Bestyrelsen, saaledes afskaffedes den Parade, der Søndag Morgen fandt Sted og ved hvilken den vagthavende Assistent eftersaa Mandskabets Udrustningsgenstande og Beklædning, lige­ som der, efter Henvendelse fra Foreningen af kommunalt ansatte Kontorfunktionærer paa Frederiksberg, indlededes Samarbejde med nævnte Forening for at søge Pensionsvedtægten forbedret. En Ting der ogsaa beskæftigede Bestyrelsen var Anciennitets- spørgsmaalet, idet der nemlig, naar Indførelsen af 24 Timers Turnus endelig fandt Sted, vilde blive foretaget en Udvidelse af Korpset, hvilket igen medførte en Del nye Udnævnelser, og paa en i samme Anledning afholdt ekstraordinær General­ forsamling vedtoges med 23 Stemmer imod en at Foreningen skulde henvende sig til Ledelsen af Korpset og til Kommunal­ bestyrelsen med Andragende om, at fremtidige Udnævnelser ved Korpset skulde foregaa efter Anciennitet. Et Spørgsmaal, der ogsaa trængte sig paa efter at den nye Vagtordning var indført, var Feriespørgsmaalet. Foruden Indførelsen af 24 Timers Tjeneste­ tid havde Mandskabet haft 7 Vagtdage Ferie* aarlig, hvilke 7 Dage med mellemliggende Fridage gav en Ferie paa 11 Dage,

Made with