BorupDr.EngelstedsSkrift

292648030

292648030

Mag. 09.61612 Bo

H y û i blé!2,

î o

524 -

0

.

Nogle Bemærkninger i Anledning; af Hr. Dr. Engelsteds Skrift „Om Kjøben­ havns Epidemivæsen“. Af I ovennævnte Skrift har Dr. Engelsted kritiseret den nuværende Ordning af Epidem ivæsenet, der efter hans Me­ ning ikke er tilfredsstillende. Skriftet slutter med et Forslag om, at Stadslægen skal have Sæde og Stemme i Magistraten, saa vil Alt blive fortræffeligt. Om dette For­ slag skal jeg nu ikke udtale mig. Derimod anser jeg det rigtigt at knytte nogle Bemærkninger til Hr. Doktorens F rem stilling af og Kritik over, hvad der hidtil fra Admini­ strationens Side er udrettet paa det heromhandlede Om- raade. Det er særlig i 3 Henseender, at de uheldige Virk­ ninger af, at Stadslægen ikke er Medlem af Magistraten, skal have vist sig. Jeg skal gjennemgaa hver af Anke­ posterne. 1) Som bekjendt have Hospitalsforholdene udviklet sig saaledes, at man efterhaanden fra Kommunehospitalet, der oprindelig var bestemt til at modtage alle Sygdomme, har udsondret Behandlingen af en Række smitsomme Sygdomme. Først opførte man Blegdam shospitalet med den B e­ stemm else, at dette til enhver Tid skulde haves disponibelt til Modtagelse af Patienter lidende af Kopper, Kolera, Dy- Borgmester Borup, )*> 1

2

senteri og exantematisk Tyfus d. e. Sygdomme, der her kun optræde undtagelsesvis. Hospitalet blev imidlertid i Tidens Lob benyttet til Behandlingen af andre Sygdomme, og det er nu forrige Aar slaaet fast, at Øresundshospitalet skal indrettes til at spille den Rolle, som i sin Tid var tiltænkt Blegdam shospitalet. Denne Ordning er Forfatteren m eget misfornøjet med. Herom hedder det i Skriftet S. 6 0 - 61 . »En saadan Situation kunde ikke være fremkommen, der­ som Epidem ivæsenets hele Materiel havde været sam let under en Bestyrelse, som var istand til at opfatte dette Materiel som et Hele og maatte være ansvarlig for, at det som saa- dant altid var til Disposition til at kunne benyttes efter sin H ensigt. Dersom Epidemihospitalerne havde været underlagte en saadan Bestyrelse, vilde der, paa et langt tidligere Tids­ punkt, førend det kom saa vidt, at Hospitalet ikke mere var til Disposition til at opfylde sin Bestemm else, fra Epidem i­ væsenets Side være bleven rejst begrundede Indsigelser mod, at der blev gjort Vold paa Epidem ihospitalets Karakter, og derved vilde være givet Anledning til grundige og alsidige Overvejelser om, hvorvidt forandret Brug af Epidem ihospi­ talerne absolut var den billigste, mest hensigtsmæ ssige og sneste mulige Maade, hvorpaa det efterhaanden forøgede Krav paa Pladser i Kommunens Hospitaler kunde afhjæ lpes. Under disse Overvejelser vilde der sandsynligvis ogsaa, saavel i Kommunens som i Statens Interesse, være frem­ kommet vægtige Indvendinger mod, at en væsentlig Del af det værdifulde og uundværlige kliniske Undervisnings­ materiale, som Kommunehospitalet og tidligere Alm indeligt Hospital i mange Aar har ydet, blev gjort utilgængeligt v e d , at forskjellige Sygdomme, saasom Skarlagensfeber, Mæslinger o. il., som Lægerne ikke kunne undgaa hypptgt at møde i Praxis, bleve afspærrede i Blegdam shospitalet. Den Ordning, som nu er tilvejebragt med Hensyn til Be­ nyttelsen af Epidemihospitalerne, hvorved øresundshosj italet er blevet bestemt til at skulle . spille den Rolle, som i sin Tid var tiltænkt Blegdam shospitalet«, kan ikke antages at

3

kunne blive mere holdbar end den tidligere vedtagne. Saa længe Epidemihospitalerne bestyres uafhængigt af Epidem ivæsenet, er der ikke nogen Garanti for, at det ny- organiserede Epidem ihospital for indførte smitsomme Syg­ domme, øresundshospitalet, ikke, lidt efter lidt, vil komme til at undergaa de samme Métamorphoser, som Bledgams- hospitalet har undergaaet i det ringe Antal Aar, det har bestaaet. « Enhver maa heraf faa det Indtryk, at hele Udviklingen har fundet Sted, uden at de »Sygekyndige< og særlig Stads­ lægen have faaet Lejlighed til at influere derpaa. Det fak­ tiske Forhold er følgende. D et var min Formand, Borgmester Fenger, S k a b e r e n a f E p i d e m i h o s p i t a l e t o g a n e r kj e n d t S a g k y n ­ d i g p a a H y g i e j n e n s Omr a a d e , der endnu inden H os­ pitalet helt var færdigt, blev nødt til at afvige fra dets B e­ stemmelse under en stor Skarlagensfeberepidemi, og den mod det Vedtagne stridende Benyttelse fandt Sted, da jeg blev Borgmester. I 1884 nødtes Hospitalsbestyrelsen til at gaa et Skridt videre paa denne Bane. Det blev da slaaet fast som Regel, at alle Sygdomme, der hidtil vare bievne behandlede i Kommunehospitalets Epidemibygning, fremtidig skulde henvises til Blegdam shospitalet. Denne Beslutning blev taget efter Lægeraadets Anbefaling og m e d f u l d T i l s l u t n i n g a f d e n d a v æ r e n d e S t a d s l æ g e , der i saa høj Grad havde været medvirkende ved Opstil­ lingen af det Program, hvorefter Blegdam shospitalet ind­ rettedes. Da det under disse Forhold maatte anses lidet ønskeligt at faa Koppepatienter ind paa Hospitalet, blev det noget senere — ligeledes med f u l d T i l s l u t ­ n i n g a f de n d a v æ r e n d e S t a d s l æ g e — bestemt, at sporadiske Tilfælde af Kopper fra Byen skulde behandles paa Øresundshospitalet, og dette har siden den Tid faktisk været vort eneste Koppehospital, — I Løbet af de følgende Aar benyttedes Blegdamshospitalet stærkere og stærkere, en naturlig Konsekvens af den af en stor Del af vore Læger — deriblandt Dr. Engelsted — rejste Bevægelse for i størst.

4

muligt Omfang at fremme Hospitalsbehandling af sm itsomme Sygdomme. — Nu synes den ærede Forfatter rigtignok at -ville tage Afstand fra denne Hospitaliseringsbestræbelse, men dette er noget sent. — De faste Bygninger bleve overfyldte, og vi maatte endog om Vinteren tage vort Teltmateriel i Brug. Selv dette forslog ikke, og vi maatte oftere ty til Øre­ sundshospitalet med Skarlagensfeber- og Eosen-Patienter. Da det maatte anses umuligt og i ethvert Fald uforsvarligt i længere Tid at lade det gaa paa den Maade, nedsatte jeg for nogle Aar siden en Kommission, af hvilken ogsaa den nuværende Stadslæge blev Medlem, til at tage alle herhen- hørende Forhold under Overvejelse. Det er efter Forslag af denne Kommission, at det nu er blevet vedtaget at udvide Blegdam shospitalet for at sæ tte det bedre i Stand til at virke efter sin nuværende Bestemmelse og at indrette Ore- s undshospitalet til at spille den Rolle, der i sin Tid var til­ tænkt Blegdam shospitalet, A lt m ed d e n n u v æ r e n d e S t a d s l æ g e s f u l d e T i l s l u t n i n g . Alt dette maa nu Forfatteren vide, da det altid er blevet fremhævet fra min Side, at mine Forslag fremkom i fuld Overensstemmelse med de Sagkyndige, men han har ikke alene ikke fremhævet dette, men Side 63 — 64 givet følgende ejendommelige Frem­ stilling af Magistratens Forhold til de Sagkyndige. • Det kunde synes paafaldende, at en saadan E nsidig­ hed i Opfattelse og Behandling af sanitære Spørgsmaal har kunnet raade i Magistraten, da denne dog ingenlunde har Mangel paa sagkyndige sanitære Raadgivere. Den har til sin Disposition ikke blot Stadslægen, men tillige et stort Lægeraad, sammensat af alle Kommunens Hos­ pitalers Overlæger. Hertil maa imidlertid bemærkes, at disse Raadgivere, hverken enkeltvis eller i Samling, kunne overtage noget Ansvar for Forsømmelser i hygieinisk eller sanitær Henseende, da der ikke paahviler dem nogeu Pligt til Initiativ; de kunne, hver fra sin Sphære, gjøre be­ skedne Bemærkninger og Henstillinger, og de kunne give værdifulde Oplysninger i Anledning af bestemte til dem stillede Spørgsmaal, men det vedkommer ikke dem, hvor

5

ledes de af dem givne Oplysninger benyttes, eller om de henlægges. For Magistraten er der ingen Forpligtelse til at søge deres Raad, og i Spørgsm aal, som ere satte i Bevægelse af en anden ligestillet Autoritet, saaledes som f. Ex. ved Sundhedskommissionens Indstilling om Ordning af Desinfektionsvæsenet, vil der ikke kunne ventes væsentlig Hjælp til B eslutning fra den nævnte Samling af Overlæger, hvis udmærkede Dygtighed desuden gaaer i en ganske anden Retning end den alm indelige Hygieine. Saa længe Magistraten ikke har anden sanitær Vejledning end den, som lejlighedsvis kan tilkaldes, er der Fare for at det, rette Øjeblik til Standsning af en ondartet Epidemi i Reglen vil tabes, fordi rigtige Foranstaltningers Udførelse uund- gaaeligt maa afhænge af Forhandlinger mellem forskjellige Autoriteter, med forskjelligt Begreb om Nytten af de en­ kelte Hjælpemidler og Nødvendigheden af, naar og hvorledes de skulle benyttes.« Jeg skal ikke give nogen Kommentar til dette Fantasi­ billede, men indskrænke mig til — støttende mig til Virke­ ligheden — at fremhæve den Mærkelighed, at Forfatteren, s k j ø n d t h a n v e d , at h e l e d e n a f h a m p a a a n k e d e U d v i k l i n g a f H o s p i t a l s v æ s e n e t er s k e t i f u l d S a m k l a n g m e d de t i l e n h v e r Ti d f u n g e r e n d e S t a d s l æ g e r , h a r k u n n e t p a a s t a a , a t U d v i k l i n g e n v i l d e v æ r e b l e v e n e n h e l a n d e n , h v i s S t a d s ­ l æ g e n h a v d e h a v t S æ d e o g S t e m m e i M a g i s t r a t e n . Til dette Afsnit skal jeg endnu knytte følgende Be­ mærkninger: Under en for kort Tid siden stedfunden Forhandling i Borgerrepræsentationen henledede jeg Opmærksomheden paa den uheldige Følge af den nuværende Ordning af Behand­ lingen af sm itsomme Sygdomme, at de unge Læger saa godt som ganske berøves Lejligheden til at gjøre sig bekjendt med denne. Det har været m ig noget overraskende at se, at den ærede Forfatter nu giver Kommunalbestyrelsen Skylden for dette Resultat Han kan dog næppe være uvidende om, a t det er Statens, ikke Kommunens Sag at sørge for de unge

i)

Lægers Undervisning, a t det kongelige Frederiks Hospital imidlertid har vist denne Opgave fra sig, samt a t den hele Udvikling iøvrigt er sket i fuldstændig Samklang med den hos de fleste Hygiejnikere for Tiden herskende An­ skuelse om, at de almindelige Hospitaler bør holdes fri for smitsomme Sygdomme. Han maa fremdeles vide, at jeg under den ovennævnte Forhandling erklærede, at jeg hvis Staten rejste Spørgsmaalet, vilde være villig til at an­ befale, at Blegdam shospitalet stilledes til Disposition for Undervisningen, idet jeg dog tilføjede, at jeg ikke skjønnede, at dette kunne ske, uden at Hygiejuikerne maatte slaa noget af paa deres Fordringer. H v o r f o r h a r d e n æ r e d e F o r ­ f a t t e r s l e t i k k e f r e m h æ v e t d e t t e , m e n i n d s k r æ n ­ k e t s i g t i l , a t k a s t e O d i e t f o r d e n n u v æ r e n d e T i l s t a n d o v e r p a a K o m m u n a l b e s t y r e l s e n . Hvad Slutningen af Dr. Engelsteds ovenfor citerede Ud­ talelse angaar, skal jeg bemærke, at det vistnok ikke er umuligt, at der kan blive Spørgsmaal om at tage Øresunds- hospitalet i Brug for andre Sygdomme end d e , for hvilke det er bestemt, men at jeg trøster mig med, at dette i ethvert Fald ikke vil kunne finde M isbilligelse hos den ærede For­ fatter, der selv i Borgerrepræsentationen har anbefalet at Hospitalet skulde benyttes til Evakuation af Konvalescenter fra Blegdamshospitalet, navnlig efter Skarlagensfeber. Han gik endog saa vidt, at han forlangte, at en saadan Benyttelse skulde tages med i Beregningen og, at man derfor skulde nægte den af mig i det nævnte øjem ed foreslaaede nye Byg­ ning paa Blegdam shospitalet, medens jeg hævdede, at der selvfølgelig kun i Nødstilfælde kunde blive Spørgsmaal om at ty til øresundshospitalet, og at dette meget nødigt maatte ske. 2) Forfatteren dvæler udførlig ved, hvad der dels er gjort dels paatænkes udført forskjellige Steder i Udlandet for at hindre den Fare, der kan opstaa ved at transportere Patienter, der lide af smitsomme Sygdomme, med alminde­ lige Kjøretøjer, hvorledes man endog er kommet ind paa at indrette særlige Vogne for de enkelte Sygdomme m. v. Om

7

hvorledes Forholdene faktisk ere indrettede her, giver han ingen Oplysninger, men derimod fælder han Side 61 følgende Dom. »At Epidem ihospitalernes Administration er uafhængig af Epidem ivæ senet, men i Forbindelse med Kommunens øvrige H ospitaler, har ogssa foranlediget en meget be­ klagelig Usikkerhed med Hensyn til Anskaffelse af Trans­ portmidler for sm itteførende Syge. Under Forhandlingerne om Omordning a f Stadens Epidem ihospitaler11) erklærede Borgmesteren for Magistratens anden Afdeling, i hvis Haatid Epidem ihospitalernes Administration nu er, at hans Op­ fattelse var, at Hospitalerne kun skulde anbringe de Syge, men ikke afhente d em , hvorimod Afhentningen nærmest maatte ske ved Sundhedsautoriteterne. Om Kontrol med Desinfektion af de benyttede Transportmidler skulde paa­ hvile Hospitalets Administration eller Sundhedsautoritererne, blev Intet meddelt.« Man skulde jo herefter tro, at vi i den ommeldte Hen­ seende stode langt tilbage. Jeg har allerede tidligere i Borgerrepræsentationen gjort Dr. Engelsted opmærksom paa, at dette er en Fejltagelse, og jeg har senere officielt givet Sundhedskomm issionen, af hvilken Forfatteren er Medlem, Meddelelse om , i hvilket Omfang Hospitalets Vogne be­ nyttes. Det har imidlertid ikke konveneret Forfatteren at give Oplysning herom. Jeg skal raade Bod herpaa. Det har stedse her — i Modsætning til, hvad der, saa- vidt mig bekjendt, i Almindelighed er Tilfældet i Udlandet — været Regel, at der ved Hospitalerne skulde være Vegne, der kunde rekvireres til Afhentning af Syge. Paa Blegdams- hospitalet og øresundshospitalet, hvorom her nærmest er T ale, er der saaledes henholdsvis 2 og 1 Vogn. Samtlige Hospitaler ere i telefonisk Forbindelse med Centralstationen og saaledes med Politistationerne, saaa td eter let at faa Vognene rekvirerede. Hvad Vognenes Indretning angaar, er der blandt Andet truffet den Bestemm else, at der haves særlige Kurve

*) B. R. Fhdl. 17, Juni 1889 S. 279.

med Tilbehør for de forskjellige Sygdomme, en Ordning der er godkjendt af Borgerrepræsentationen ved Behandlingen af Budgettet for 1886. Forfatteren var Medlem af Budgetud­ valget, og der foreligger Intet om, at han ikke fandt den foreslaaede Ordning fuldt tilfredsstillende. D isse Vogne be­ nyttes faktisk overmaade meget og jeg har i Skrivelse af 31te Oktbr. f. A. paa Forespørgsel fra Sundhedskommissionen om, hvorvidt Hospitalerne vilde kunne overtage den hele Trans­ port, svaret — »Dette Spørgsmaal kan forsaavidt besvares bekræf­ tende, som man under ordinære Forhold vil kunne over­ komme Transporten med forhaandenværende Materiel og Hestebesætning, og man for at besørge selv en betydelig forøget Patientkjørsel ikkun vil behøve nogen større Trække­ kraft, der med Lethed kan faaes tilleie uden Varsel, hvis man ikke fandt det rettest at udvide Hestebesætningen ved Kjøb. Om Hospitalsbestyrelsen imidlertid vil kunne indgaa paa en saadan Ordning, vil man ikke kunne afgjøre, forinden man kjender de Fordringer, Sundhedskommissionen maatte anse det nødvendigt , at opstille.« Herpaa har jeg hidtil ikke modtaget Svar. Hvad mine Udtalelser i Borgerrepræsentationen angaar, skal jeg be­ mærke, at jeg fastholder, at det her ligesom f. Ex. i Berlin bør blive Politiets Sag, hvis der skal oprettes Kjørestationer ude i Byen. At alle private Kjøretøjer, der bringe Syge til vore Sm ittehospitaler, blive desinficerede ved disses Foran­ staltning, havde jeg ikke tænkt mig Muligheden af, at Dr. Engefsted kunde være i Tvivl om. 3) Jeg kommer nu til det sidste Punkt i den ærede Forfatters Anklage mod Magistraten. Sundhedskommissionen bar i Foraaret 1888 afgivet et motiveret Forslag angaaende en selvstændig offentlig Desinfektionsanstalt, og dette Forslag er endnu ikke fremmet. Denne Sag sorterer nu ikke under m ig, men ikke destomindre har den ærede Forfatter dog, i ethvert Fald delvis, rettet sine B eklagelser over de nu­ værende Forhold til mig. Det hedder saaledes S. 6 2 :

9

«Da det Ldev godtgjort, at St, Johannes Stiftelsens D es­ infektionsovn, som blev benyttet til offentlig Desinfektion, var uhensigtsmæ ssig, blev der tilvejebragt en ny Ovn, af forbedret Konstruktion; denne blev opstillet i Øresunds- hospitalet og er derefter bleven benyttet af de under Ma- gistrateus anden Afdeling værende Hospitaler og af nogle udenbys Kommuner, men den offentlige Desinfektion for Stadens Beboere er vedbleven at være henvist til den uhen­ sigtsmæ ssige Anstalt i St. Johannesstiftelsen.« Man skulde herefter tro, at Desinfektionsovnen paa Øre­ sundshospitalet i sin Tid var anskaffet for at aflese Ovnen paa St. Johannes Stiftelsen, men dette er urigtigt. Den anskaffedes for Hospitalets Skyld, og Spørgsmaalet om dens Benyttelse for den offentlige Desinfektion i Almindelighed blev ikke afgjort. At Ovnen skulde staa aaben for udenbys Kommuner men ikke fo rsta d en s egne Indvaanere er selvfølge­ lig ikke Tilfældet. Forholdet er dette, at Hospitalsbestyrelsen under den farlige Epidemi forrige Aar i Lyngby og Omegnen paa Begjæring traadte hjælpende til. At dette skete, vil vist­ nok Enhver billige, og jeg havde ikke tænkt mig, at det kunde udlægges paa den odiøse Maade, Forfatteren har fundet Anledning til. Jeg skal iøvrigt bemærke, at en lignende Imødekommenhed er bleven vist ligeoverfor Autoriteter og Private her i Byen, og at Ovnen endog i Løbet af de 3 sidste Maaneder daglig har været benyttet til den offentlige Desinfektion, idet den er s t i l l e t til Disposition for St. Johannes Stiftelsen, under hvilken den nævnte Desinfektion hører. Naar Forfatteren dernæst vil give det Udseende af, at det nærmest er Sparsommelighedshensyn, der have be­ virket, at Sundhedskommissionens Forslag ikke er blevet fremmet, er dette ikke rigtigt. Der er andre Vanskelig­ heder tilstede, som jeg ikke nærmere skal komme ind paa. Derimod kan jeg ikke Andet end ogsaa paa det herom- handlede Punkt at henlede Opmærksomheden paa det ejen­ dommelige Lys, hvori Forfatteren søger at stille den Kom­ munalbestyrelse, hvoraf han selv er Medlem. Naar man

10

læser Skriftet og særlig sammes S. 53— 57 og S. 63 maa Enliver nødvendig faa det Indtryk, at man i Kommunalbe­ styrelsen slet ikke har havt ø je for den offentlige Desinfek­ tions store Betydning, men ensidig søgt at udvikle H ospitals­ væsenet. Hvorledes er da nu Forholdet i saa Henseende? Forfatteren gjør gjældende, at man af det i 1874 opstillede Program for Tilvejebringelsen af et sam let Materiel for Epi­ demivæsenet udskød blandt Andet Spørgsmaalet om Tilveje­ bringelsen af en Desinfektionsanstalt til Brug for Sundheds­ politiet og Byen for ensidig at kaste sig over Hospitalernes Udvikling, en Vej man senere »routinemæssig« har fortsat paa. Virkeligheden er denne, at det nævnte Spørgsmaal vel ikke blev løst sammen med Spørgsmaalet om Epidem ihospitalerne, men at det blev sat i Forbindelse med den Sag, der sam­ tidig behandledes angaaende Fattigvæ senets Stiftelser og Alle have sikkert hidtil staaet i den Formening, at det fik sin A fgjørelse sam tidig med denne*). Med betydelige Bekost­ ninger har Kommunen ved St. Johannes Stiftelse indrettet en s æ r l i g a f s o n d r e t til Brug for Byen bestemt Desinfek­ tionsanstalt. Denne toges i Brug for den offentlige Desinfektion i 1886, og det hele Forhold med Hensyn til Transport m. v. blev da ordnet ved nøjagtige Regler. Alle, selv Dr. Engelsted, der deltog i Forhandlingerne, maa sikkert den Gang have troet, at det var en efter Omstændighederne heldig Ordning. Kort efter blev der paa Kommunehospitalet med store Bekostninger indrettet en ny Desinfektionsovn, der da indrettedes sa aled es, at den ogsaa i paakommende Tilfælde kunde benyttes for den offentlige Desinfektion. Fremdeles er der paa øresundshospitalet bygget en ny Desinfektionsovn, der allerede er bestemt og bruges for den offentlige Desin­ fektion for visse Sygdomme, og i den senere Tid som oven­ for berørt er bleven benyttet til Desinfektionen i Alminde- *) Dr. Engelsted var selv Medlem af Borgerrepræsentationen i 1882, da det endelig vedtoges, at Desinfektionsanstalten skulde sættes i Forbindelse med St. Johannes Stiftelse. H a n a n b e f a l e d e h e l e P l a n e n f o r S t i f t e l s e n v a r m t u d e n at ta g e n o g e n R e s e r v a t i o n me d H e n s y n ti l D e s i n f e k t i o n s an s tal ten.

11

lighed. Endelig er der for Tiden under Opførelse en ir ny Desinfektionsanstalt paa Blegdamshospitalet, der afrettes efter alle Kunstens R eg’er og ligeledes er stemt for den offentlige Desinfektion. Med Hensyn "¡¿årti! samme h a r jeg derh o s, da det synes at ligge Sund- ¡j a d skommissionen ganske særlig paa Sinde at faa en ■Desinfektionsanstalt, hvor den selv kan ra ad e , uden ■Bspitalsbestyrelsens Mellemkomst, erklæret, at jeg ikke £ M f c n n e d e , at der kunde være noget til Hinder for, at den | | i ^nske udsondredes fra Hospitalet, der da maatte faa sit i øj desinficeret ved Sundhedskommissionens Foranstaltning. Sandheden med Hensyn til Kommunens Stilling til det offentlige Desinfektionsvæsen er i Virkeligheden d e n n e : Kommunen har fuldt ud vist sin Beredvillighed til at ind­ rette det offentlige Desinfektionsvæsen paa bedste Maade og anvendt betydelige Ofre derpaa. Den h ar altid fulgt de Sagkyndige ved Ovnenes Indretning, og det hele Desinfektions­ væsen er for faa Aar siden blevet ordnet paa en Maade, som alle Vedkommende den Gang^ fandt tilfredsstillende. Desværre h a r det imidlertid vist sig, at nogle af Ovnene ikke have væ ret fuldt fyldestgjørende, og man er allerede efter 2 Aars Forløb kommet til det Resultat, at Sagkyndig­ lieden maa forlange en hel anden Ordning af T ran sp o rt­ væsenet m. v. Dette er nu kjedeligfc for de Sagkyndige og kjedeligt for Kommunen, men iøvrigt ikke noget Hyt paa Hygiejnens Omraade.

Kjøbenhavn. - Trykt hos J. H. Schultz.