Børsen_1619-1915

97 I Datidens Beskrivelser omtales denne Auktionssal i høje Toner, ja den nævnes atter og atter som et »Kunstværk«. Det var ogsaa en ret imponerende Sal, c. 35 Alen lang og c. 24 Alen dyb. Den laa bag Børssalen med indgang fra denne og med 7 Fag ud til Slotsholmsgade; ved at gennembryde Loftet havde man skattet den Ovenlys. Den var udført af Hofbygmester Hornbeck i Datidens klassiske Stil med amfiteatralske Pladser og en Række Søjler langs Bagvæggen, der formede sig som en Halvcirkel. Mellem Auktionssälen og Vinduesrækken paa Østsiden indrettedes en c. 5 Alen bred Gang, der forbandt Børssalen med Boderne. Den 22. September 1816 indviedes det nye Lokale under en voldsom Tilstrømning af Lieb-

Auktionssalen paa Børsen. Efter Akvarel.

havere og Nysgerrige med Auktionen over Tremasteren »Antoinettes« Ladning. Dagen var ogsaa i en anden Henseende en Mærkedag, som det var den første Kinafarer-Ladning, der indkom og solgtes her efter Krigen; ifølge Deuntzers: »Af det asiatiske Kompagnis Historie« udbragtes den til ialt 1,700,000 Rbdl. Enkelte gamle Børsfolk vil endnu kunne mindes disse store Auktioner over Ladninger fra Øst- og Vestindien, som afholdtes i Auktionssälen lige op til 1856; de varede ofte i flere Dage, og de Mødende trakteredes med Portvin og Franskbrød. Auktionssälen benyttedes forøvrigt ikke blot til Auktionerne men ogsaa ved særlige Lejlig­ heder til Mødesal. De Grosserere, som L. N. Hvidt havde formaaet til at tegne sig for Aktier til Auktionssälen, kom ikke til at fortryde dette, thi allerede i 1817 kunde Hvidt meddele Aktionærerne, at han havde erholdt Bemyndigelse til at tilbagebetale dem deres Indskud med paaløbne Renter. Men 1817 havde ogsaa været et sjældent stort Auktionsaar. Auktionsafgifterne havde saaledes indbragt 6277 Rbdl. 48 Sk. N. V. = 3348 Rbdl. r. S. I 1816 tog L. N. Hvidt sin Afsked som Børskommissær, og samme Aar overgik den øverste Børsforvaltning, efter at Finanskollegiet ved Resolution al 9. Februar 1816 var bleven ophævet, til Direktionen for Statsgælden og den synkende Fond. Ganske naturligt søgte nu Grosserer-Societetet at faa sin Stilling til Børsen og sin egen Organisation præciseret, og i saa Henseende fandt det Støtte hos Kongen og Regeringen. Havde Frederik VI vel ikke altid fulgt Grosserer-Societetets Henstillinger, havde Kongen dog forstaaet at paaskønne den københavnske Grossererstand. Ikke blot havde denne vist en sjælden Hjælp­ somhed og Redebonhed til at bringe Ofre i disse for Landet og Hovedstaden saa ulykkelige Aar, men atter og atter havde Regeringen maattet ty til dens Kapital og finansielle Indsigt. Sin sidste 13