Børsen_1619-1915

96 »faar Fingrene forklemte i den Mølle, hvori man saa at sige indmales i Templet«. Paa Billederne ser man ogsaa i Forstuen Kagekonen og hendes Bord. Medens Servering paa Børsen iøvrigt ikke var tilladt — forgæves søgte saaledes i 1818 den ogsaa da kendte Konditor Josty at faa Tilladelse til at oprette en Konditorbod — hørte Kagekonen til Børsens gamle Traditioner, ja lige op til vor Tid havde hun endog Lov til at gaa ind i Børssalen i Børstiden med sin Frugtkurv. Foruden Kager og Frugt solgte og udlejede hun Sivsko, en Artikel, hvortil der om Vinteren var god Anvendelse for dem, der skulde sidde i længere Tid i de kolde Lokaler. Efter at Børssalen var restaureret, bestemtes det ved kgl. Resolution af 9. August 1811, at Overskuddet af Børsauktionerne fremtidig skulde tilfalde Courantbanken — dens Realisations-

Komite — som Børsens Ejer til Bestridelse af dennes Vedligeholdelse og Forbedring. For 1810 ses dette Overskud at have an­ draget 999 Rdl. Længe havde der været klaget over, at Auktionerne holdtes i Børssalen. De fore­ gik i Salens nordre Side, hvor der var an­ bragt et stort Auktionsbord; en særlig Ind­ tægt havde Børstjeneren af at udleje Stole og Bænke til de Auktionssøgende. Fra Aar- hundredets Begyndelse, da der saa godt som daglig holdtes Auktion i Forsamlingssalen, blev dette saa generende, at man indsaa Nødvendigheden af, at der indrettedes en

særlig Auklionssal, og allerede ved kgl. Reskript af 3. August 1812 var en saadan bleven forordnet. De følgende trykkede Tider fristede imidlertid ikke Finanskollegiet, der, efter at Courantbankens Realisations-Komite var opløst, havde overtaget Børsen og Forvaltningen af denne, til Ekstra- Bekostninger. Og yderst vrantent udtaler Kollegiet sig i sin Forestilling af 25. Maj 1813 mod Auktionssälen: »Da Danmarks Handel blomstrede, havde Børsen (Børssalen) kun 2/% af sin nu­ værende Størrelse, og et ikke ringe Rum optoges desuden af en Nürnbergerboutik, og dog holdtes da, ligesom nu baade før og i Børstiden Auktioner i Salen«. L. N. Hvidt tabte imidlertid ikke herfor Modet, og i sin Betænkning af 11. Marts 1814 an­ befalede han Sagen paa det varmeste: I Anledning af, at man havde henstillet til ham at søge en Ordning, der ikke faldt Statskassen til Byrde, udtalte han, at han ikke nærede Tvivl om, at han hos de Handlende maatte kunne rejse den fornødne Sum, og han foreslog — i Overbevis­ ningen om, at Auktionssälen vilde kunne bære sig, blot ved at Afgifterne af Auktionerne forøgedes ubetydeligt — at der for Omkostningsbeløbet udstedtes en Art Aktie-Beviser, som indenfor en kortere Tid vilde være at forrente og afdrage af Auktionssalens Overskud. Frederik VI fulgte L. N. Hvidts Indstilling, og ved Resolution af 20. Maj 1814 forordnede Kongen, at det maatte have sit uforandrede Forblivende ved den af ham afgivne allerhøjeste Resolution i Henseende til en Auktionssals Indretning; hvorhos der i samme Resolution udtales de Ord, der varslede om nye Tider for Børsen: » og at der herefter, naar Boutikerne paa Børsen blive ledige ved nuværende Lejers Død eller Opsigelse, skal ingen ny Bortlejning finde Sted, men Pladsen benyttes til Lokaler for saadanne Instituter, som staa i Forbindelse med Handelen, og Boutik- Udsalget saaledes tilsidst aldeles ophøre«. Disse kongelige Ord skulde dog først langt senere blive tagne til Følge.