Børsen_1619-1915

95 Særlig Fortjeneste indlagde L. N. Hvidt sig ved sine Bestræbelser for at forbedre Lokali­ teterne for de Børssøgende. Forinden disse Foranstaltninger omtales, skal det nævnes, at Brand­ kommissionen allerede ved en Besigtigelses- og Synsforretning af 8. Oktober 1806, som foretoges af General Peymann og Brandmajor Kirkerup bavde henledet Opmærksomheden paa Børsens store Brandfare og henstillet, at den østlige Del adskiltes fra den øvrige Bygning ved en Brand­ mur. Derhos foreslog Kommissionen en Række andre Foranstaltninger, saaledes at Loftet over den østlige afsondrede Del belagdes med Ler, og at Klokkestolen nedtoges af Taarnet. 14. April 1807 meddelte Overbankdirektionen, at Rentekammeret var blevet anmodet om at foranstalte de foreslaaede Indretninger, og 1810 ses der at være anvendt 3701 Rdl. til den om­ talte Brandmur. Samme Aar meddelte L. N. Hvidt Societetet, at der forestod en Forandring og Oppudsning af Børssalen, i hvilken Anledning han forespurgte Societetet, om dette saa sig i Stand til at af­ holde nogen Udgift hertil. Herpaa svarede imidlertid Societetet, at de Summer, som det i de sidste 8 Aar havde oppebaaret i Henhold til PI. af 11. November 1771 i Afgift af de paa Børsen afholdte Auktioner ialt kun havde andraget 766 Rdl. 6 Sk., og at »der foruden denne Sum var mere igen udgiven og anvendt saavel til Børssamlingspladsens og til Courskontorets Vedlige­ holdelse som til Lønning for Børsbudet og Vægteren«. Dette Svar maatte L. N. Hvidt lade gaa videre til Courantbankens Realisations-Kommission, derfra til Overbankdirektionen og endelig til Rentekammeret, der ikke desto mindre besluttede Børssalens Restaurering og gav Bygningsinspektør Hornbeck Ordre til at foranstalte det i saa Henseende fornødne. De tvende Kontorer — Søassurancens og Grosserernes Kontor hver paa sin Side af Ind­ gangen bibeholdles, men ligefor denne indrettedes en Vestibule. Selve Børssalen udvidedes med 2 Fag paa hver Side, hvorved nogle af Boderne blev inddragne. Salens Længde androg herefter 35 Alen; den indrettedes nu endelig som lukket Sal med Døre, ikke blot mod Forstuen, men ogsaa mod de bagved liggende Boder. Loftet bares af 8 fritstaaende Træpiller, men var ikke hævet som i den nuværende Børssal. Den havde ej heller Ovenlys, hvorfor den trods de for­ holdsvis store Bekostninger — c. 19,000 D. C. —, der anvendtes paa den, gjorde et ret mørkt og ikke særlig festligt Indtryk. Dens væsentligste Prydelse var Historiemaleren Chr. Fædder Høyers store Maleri »Christian IV’s Besøg hos Tyge Brahe paa Uranienborg«, eller, som Høyer selv be­ titlede det: »Christian IV beærer Tyge Brahe allernaadigst med en Guldkæde«. Maleriet var be­ stilt af L. N. Hvidt og skænkedes af denne 1815 til Grosserer-Societetet »som et Bevis paa den Højagtelse og varme Erkendtlighed for den Velvilje han har fundet hos Handelsstanden i Al­ mindelighed og hos Societetet i Særdeleshed«. I sin Takskrivelse at 20. Juni s. A. meddelte Societetet, at det havde besluttet at forsyne Billedet med følgende Inskription: »Dette Maleri er foræret og opsat af Herr Justitsraad og Børskommissær L. N. Hvidt, Ridder at Dannebrog, i 1815 til Prydelse for Børsen og til Bevis paa sand og varm Hengivenhed for Fædreland og Handels­ standen«. Maleriet opsattes paa Børssalens Bagvæg mellem de 2 Døre, der lørte ind til Boderne. Foran Billedet og for at skærme dette var anbragt et lavt Gitterværk. Billedet hænger nu i Læseværelset. Paa Afbildningerne af denne Børssal finder man gengivet to af de nu saa modeine Drejedøre eller Korsdøre, som den Gang var noget ganske nyt, og som det lader til, at Datiden var meget optaget af, — først efter at man havde indhentet C. F. H a n sen s Anbetaling, havde man saaledes dristet sig til at opsætte dem. For Ungdommen var de til sloi fornøjelse, i Kjøben­ havns Skilderi for 13. April 1816 klagedes der imidlertid fra de Børsbesøgendes Side over, at man