Børsen_1619-1915

89 værende Courantbank blev nu Statens store Laaneinstitut eller rettere sagt den Kværn, ved Hjælp af hvilken Staten i større og større Omfang malede nye Courantsedler. Disses Kurs naaede 153 i Begyndelsen af 1807. Idet Bankerne under disse Omstændigheder ikke var i Stand til at negotiere den regulære Handel, greb Grosserer-Societetet i December 1806 for anden Gang ind — jfr. Kancelli-Plakat af 12. December 1806 — ved Udstedelsen af Komitesedler til samlet Beløb af 1,300,000 Bdl., og atter

Parti af Slotspladsen m cd Børsen og N ationalbanken. Efter Tegning af Eckersberg i K obberstiksam lingen.

denne Gang skulde det lykkes Societetet at gennemføre denne for Handelsstanden betydnings­ fulde Laanesag. Ved den endelige Opgørelse i 1810 viste det sig saaledes, at den kun havde medført et Underskud af c. 6000 Rdl., uanset de i Mellemtiden indtraadte store Katastrofer.

Den 16. August 1807 havde den engelske Flaade landsat sine Tropper ved Vedbæk, og der­ efter paafulgte de for Landet saa ulykkelige Begivenheder, der begyndte med Bombardementet af København, Kapitulationen den 7. September og Flaadens Bortførelse, og som endte med Freden i Kiel den 14. Januar 1814 og Tabet af Norge. Men hvad var der ikke yderligere gaaet tabt? I Januar Maaned 1813 cirkulerede der i Kongerigerne for 9672 Million Courantsedler, for 33V2 Million Skatkammerbeviser og for l i 3/* Million Assignationsbeviser. Courantsedlens Kurs, der ved de af David Amsel Meyer for Regeringen ledede Finansoperationer endnu ultimo 1811 var holdt i 770, noteredes sidst i December 1812 i 1760 — mod pari 125 og var saaledes sunket til 7 1 * af sin oprindelige, officielt fastsatte Værdi. Da opgav Regeringen den fortvivlede Kamp om Kurser og Penge, og den store Lands- og Statsbankerot fik sit Udtryk i Forordningen af 5. Januar 1813 om forandring i Pengevæsenet: »Da Statens hidtilværende Pengevæsen er rystet i sit Inderste, saa har Kongen besluttet al bringe Orden og Fasthed deri tilveje, ved at sætte det paa en fast og varig Grundvold.« 12