Børsen_1619-1915

85 var saa godt ordnet, at der, da Krisen var overstaaet og Indfrielsestiden den 1. Oktober 1800 var indtruffet, ikke var lidt noget Tab, men endog indvundet et Overskud af 10,619 D. G., der indgik i »Societetets« Kasse, men hvoraf det dog straks bortskænkede 3000 D. C. til de Fattige og an­ vendte et Beløb af 4680 Rdl. til en Hædersgave — et mægtigt Sølvservice — til Føreren af Fregat­ skibet Freya Kaptajn Peter Greis Krabbe for hans Fortjenester ved Konvoj af danske Handelsskibe. Fra Tid til anden uddelte Societetet Præmier til almennyttige Formaal, i 1792 saaledes til Kaptajn Jansen for hans Afhandling om Posternes Befordring, i 1793 til Skipper Bødker for hans Model til en Roerskrue. 1809 tegnede Societetet sig for en Præmie paa 2000 Rdl. til Belønning

for »hældig Opdagelse af Steenkul i Sjællands Stift«. Efter Slaget paa Reden den 2. April 1801 indsamledes ved Subskription 11,190 Rdl. Iil de Kvæstede og disses Efterladte. Societetets Kasse administreredes iøvrigt med slor Økonomi: Sekretæren H. Gæde oppebar i Løn 100 D. C., Budet 50 I). C.; Hus­ lejen androg 150 D. C. Af særlige Anskaffelser fra denne Tid kan kun nævnes Kvartudgaven af Schous Forordninger og det hos Signet­ stikker Jacobsen bestilte Forenings-Segl, som endnu findes i Gros­ serer-Societetets Komités Værge og benyttes af dette. 1801 forsvandt den over Foreningens Forhandlinger fra 1790 førte Forhandlings­ protokol, og den er aldrig senere fremkommet. Forgæves undskyldte Sekretær Gæde sig med, at han havde udlaant den til et anset

Grosserer I. L. Zinn, f. 1734, d. 1802.

Handelshus, hvis ene Chef endog var een af de Ældste, og at han havde gjort alt, hvad der stod i hans Magt for at opspørge Bogen. Forgæves gik den største Del af Grossererne i Forbøn for ham. Det hjalp dog ikke noget; han blev i den Anledning af­ skediget af Formandsskabet og Fuldmægtig Lund valgtes til hans Efterfølger. 1807 efterfulgtes Lund af Sekretær Kofoed. Det skal her bemærkes, at med Undtagelse af nævnte Protokol (fra 1790—1801) findes i Børsens Arkiv samtlige de af Formandsskabet og senere af Komiteen førte Forhandlingsprotokoller og Copibøger fra 1742 til Dato tilligemed indgaaede Breve af Betydning. Nævnes skal ogsaa Societetets Virksomhed med Hensyn til Noteringen af Vekselkurserne. Medens Hamborgs Børs forlængst havde organiseret sin officielle Kursnotering, havde man i København ingen anden officiel Kursangivelse end den, som var paalagt Børskommissæren at indgive til Politikammeret samtidig med de trykte Vare-Priskuranter hver Fredag Eftermiddag eller, naar Posten ej saa betimeligt fremkom, næste Lørdag. Denne Kursangivelse blev tilmed for­ sømt; saaledes ses Reskr. af 2. Marts 1764 at have indskærpet den for den daværende Børs­ kommissær Rasmus Lycke, der ganske havde negligeret den. Primitiv og aldeles utillredsstillende som denne Ordning var, udgav Banken og de større Handelshuse deres egne Kurssedler saavel over Vexel- som over Aktiekurserne til Vejledning for deres Kunder. Der var vel dengang ikke saa mange Aktieselskaber som nu, men i de Aktier, der lorelaa omkring Aarene 1770—1784, saa­ ledes i det asiatiske Co., det vestindiske Co., Østersø og Kanal Co., Brandassurance og Søassu­ rance Compagnierne, var der en meget livlig Omsætning. Ogsaa dengang havde Børsen sine Leveringsforretninger paa Tid, sin Baisse, sit Krav paa Friaktier, sine I erminsagenter. Da de »in publico roulerende Kurssedler var af forskelligt Indhold« og ofte gav Anledning til Klager og Processer, søgte Regeringen ved Reskript af 27. Februar 1787 at etablere en officiel Notering al Vekselkurserne, en Notering, der sattes af et Udvalg af dertil vatgte Grosserere, hvoraf mindst 2 skiftevis skulde være til Stede paa Børsen de paagældende Dage, og overfor hvem Vekselmæglerne