Børsen_1619-1915

83 fjeldske Norge, og Toldforordningen, der indeholdt ikke mindre end 150 faktiske Indførselsforbud og 12 Udførselsforbud. Dertil kom Monopolerne og den udstrakte Beskyttelse af de privilegerede Kompagnier. Samtidig med de store Landboreformer gav nu Regeringen den i 1787 nedsatte Finans- kommission til Opgave at undersøge, »om en friere Handel end den, som efter det hidtil antagne System linder Sted, maatte være fordelagtigt for Kongens Stater«, og vi møder herefter de betydnings­

fulde Frihandelsreformer i Forordningen af 8. Juni 1788 om Kornhandelens og Forordningen af 11. s. M. om Kvæghandelens Frigivelse, Forordningen af 31. Maj 1793 angaaende Kreditoplagets Udvidelse og endelig Toldforordningen af 1. Februar 1797. Der­ næst ser vi et fuldstændigt Omslag i Regeringens og Statens Stilling overfor Monopolerne og Kom­ pagnierne. Handelen paa Island og Finmarken blev fri, og en Række af Handelskompagnierne likviderede ved Statens Intervention ved at denne udløste Ak­ tionærerne. Kun det asiatiske Kompagni bevarede sin gamle Position og sin Eneret paa den kinesiske Handel. For kongelig Regning dreves nu kun den grønlandsk-færøiske Handel og en Tid lang Kaffe­ handelen paa Vestindien. Det blev saaledes særlig den private Handel

og da saa godt som udelukkende de københavnske Handelshuse, der under Koalitionskrigene og indtil 1907 nød godt af den ved Landets Neutralitet skabte gunstige Situation. Men Hovedstaden havde ogsaa paa den Tid en Handelsstand, der forstod at vejre og udnytte Chancerne. Stor Risiko var der imidlertid forbunden med denne Periodes Handel og Skibsfart, udsat som den var for Kaperier og Kondemnationer. I 1798 opgives saaledes c. 100 danske og norske Skibe som opbragte af Spaniere og Franskmænd, 1799 c. 120 Fartøjer som tagne at Englænderne i Løbet af 5 Fjerdingaar. Dertil kom de svære Penge- og Vare-Konjunkturer, som prægede de store Verdensmarkeder og dermed ogsaa Forretningerne herhjemme. Forstaaeligt er det, at der under saadanne Forhold blev lidt store Tab, navnlig under Handels­ krisen i 1799, da denne forplantede sig hertil fra Hamborg. Men disse Tab og ogsaa de Tab, som flere af de københavnske Handelshuse led ved Branden i 1795, da denne lagde 941 af Københavns Ejendomme i Aske, opvejedes dog langt ved de betydelige Avancer, som Storhandelen indvandt i disse I ider. Navnlig skal fremhæves den udenrigske Handel og Transithandelen med ostindiske, ki­ nesiske og vestindiske Produkter, hvoraf der alene af Sukker i 1804 indførtes til København c. 30 Millioner Pund. Men dernæst viste Tømmer- og Hørkramhandelen, den russiske Forretning og nu ogsaa den indenrigske Handel et betydeligt Opsving. Endnu viste København med sine 327 Skibe, deraf 58 Vestindie- og 40 Ostindiefarere med en samlet Drægtighed af 25,791 Kommerce- Læster, sig ganske overlegen over de andre danske Byer, der tilsammen kun mønstrede 369 Skibe med en Drægtighed af 8975 Kommerce-Læster. Betydelige Formuer samledes i disse Aar paa Enkeltmands Haand. li*