Børsen_1619-1915

78

il /i

r

1

erholdt tilbagebetalt den Brolægningsafgift*, som den liavde svaret af Pladsen fra 1778. At Bankbygningen vilde virke trykkende for Børsen, toges ikke i Betragtning; end mindre Hensyn blev der ved Spørgs- maalet om den nye Bygnings Stil taget til Børsens karakteri­ stiske Arkitektur. Renaissancen var den Gang i Miskredit og Klassicismen var nu bleven Tidens Løsen. Lige saa lidt som C. F. Harsdorff ved sit i sig selv saa skønne Gravkapel ved Roskilde Domkirke for Christian VI og Frederik V tog Hensyn til Kirkens øvrige Stil, ansaa han det lier for en Nød­ vendighed at danne en arkitektonisk Helhed af de 2 med hin­ anden saa stærkt forbundne Bygninger. Bankbygningen skulde være »klassisk«, omend den udmærkede Kunstner— i Mod­ sætning til de mange andre — havde et aabent Øje for Bør­ sens arkitektoniske Værd. Vi har jo alt set, at det var ham, der stred for Børsspirets Bibeholdelse, og flere af hans Udkast til Bankbygningen viser i alt Fald Forsøg paa ved Forbindelses­ bygningen mellem Banken og Børsen at nærme sig dennes Stil. Det er saa heldigt, at de forskellige Udkast til Bankbygningen

A

‘r

~

.

'i

i'-

Et af Harsdorffs Udkast (1785) til Forbindelsesbygningen.

er bevarede nemlig dels i Nationalmusæet dels i Nationalbanken, fra hvis Arkiv de for nylig er fremdragne. Af Udkastene fra1779 i Nationalmusæet træffer vi saaledes 2 Sæt Tegninger, eftersom man ønskede Banken lagt nordeller syd for Børsen. Disse Sæt Tegninger, gengivne Side 76 og 77, viser os Bygningen projekteret med en høj Kælderetage i Rustik, en Hovedetage, en lavere 2den Sal og et højt afvalmet Tag belagt med sortglacerede Teglsten. Facaden mod Slotsholmen udfor de tvende Etager var prydet med 4 Søjler. Den svære Taggesims bar en Attika. Bygningen tænktes opført helt af Sten med Hvælvinger over alle Etager; selv Taget var konstrueret som een stor Overmuring. Alle ornamentale Prydelser var af Sandsten, idet det iøvrigt var Forudsætningen, at Facaderne skulde fremtræde i graa Farve. Resultatet blev imidlertid ikke det, som Harsdorff havde tænkt sig. Hans Udkast blev lagt til Side, og først 1785 toges Sagen atter op. Men Forholdene havde da ændret sig i væsentlig Grad. 1780 havde Bernstorff faaet sin Afsked, 1782 var H. C. Schimmelmann afgaaet ved Døden, og med Freden i Versailles var den gyldne Tid forbi. Det store Verdensmarked aabnedes atter for den almægtige udenlandske Kon­ kurrence, og den københavnske Grosserer stod ganske uforberedt overfor denne med sine nu næsten uafsættelige Varebeholdninger og sine forfaldne Veksler. I Oktober 1782 androg det ansete Handelshus Joost v. Hemert Banken om et Nødlaan paa 80,000 Rdl., og dermed ser vi Begyndelsen til den store Krise, som vilde have haft de mest uberegnelige Følger for den københavnske Handelsstand, hvis ikke Guldberg — sin Handels­ politik tro — havde ladet Banken og Finanserne træde til for at holde de nødlidende Firmaer og Kompagnier oppe. »I denne for Handelen og Staten højst vanskelige Tid maa gode Handels­ huse understøttes, om end Seddelstokken derved for en kort Tid skulde formeres«, udsiges i den kgl. Kabinetsordre af 28. Marts 1783. I Overensstemmelse hermed ydede Banken og Skatkammeret de københavnske Grosserere i 1783 ekstraordinære Forstærkninger til et Beløb af over 2 Millioner Rigsdaler. * 461 Rdl. 4 M. 14 Sk.