Børsen_1619-1915

72

Piller, Stakitværk og Døre foruden Kontoiret, er i det ene Hjørne uredelig optaget af den saa- kaldte Nürnberger (Galanterikræmmer) og ellers rundt om paa Siderne og ofte langt ud paa Plad­ sen af Kræmmere besat med Dragkister, Borde og Kufferter, opsatte Sengesteder, store fyldte Uld­ sække m. v., ja ofte blive slige Meubler malede der paa Stedet, saa de Forbigaaende er exponeret Skade paa deres Klæder. Ligeledes sker det som oftest just i Børstiden, at Snedkerdrenge og Andre, ja Børsens egne Arbejdskarle have deres Gjennemgang med Dragter og Andet, hvorved alle Døre aabnes, saa der maa retireres baade for deres Forbibærende og ligesaa for den igjen- nemstaaende Trækvind. Det er og sket en Tidlang, at en stor Del Artillerister liver Dag tager Gjennemtour midt under Samlingen til stor Ulejlighed, og bliver ej alene Indgangen til Børsen, men endog Pladsen selv opfyldt af adskillige Sælgekoner med Kurve paa Armen, af Soldater og Matroser, af Løsgængere og ledige Personer, af Betlere og ryggesløse Børn, som driver og springer der omkring bele Tiden, kaster sig ned paa Bænkene, som de Handlende for dem selv har an­ skaffet, ligger som oftest udstrakt og sover, og ellers, som tidt høres og erfares, søger Lejlighed til at stjæle af Folkes Lommer, og hvad de kan overkomme«. At Konen, som sad ved Indgangen til Børsen, under saadanne Forhold maatte have Eks- tra-Betaling »for hver Middag forinden Samling sker, at affeje og aftørre Bænkene« og »feje Gulvet hvor Børn og slette Folk har siddet eller staaet med Nøddeskaller, Æbleskrællinger etc.«, forundrer ikke. Formandsskabet og Grossererne var selvfølgelig meget utilfredse med disse Forhold; For­ mandsskabet havde imidlertid hverken Kompetence eller særlige Midler til at raade Bod paa Ulemperne. Dog ses det i November 1771 at have rettet en Henstilling til de indskrevne Gros­ serere om godvillig hver at erlægge 3 Bdlr., hvorved man kunde refundere Børskommissæren nogle Udlæg, han havde haft, saaledes til »4 Bænke med Byg og Side Stykker ved Pillerne at staa«, idet det overflødige skulde anvendes »til Vinduer i Stedet for Luger paa Købmandspladsen, hvorved denne i de mørke Dage baade blev lysere og de Handlende exponeredes ikke for meget enten Trækvind eller Kulde«. Samtidig rettede Formandsskabet ogsaa en Anmodning til de andre Handlende, som frekventerede Børsen, om af egen god Vilje ogsaa »at anlægge en Gave« »for ved Hjælp heraf at kunne gøre Forsamlingspladsen lysere og zierligere«. I disse sine Henstillinger an­ førte Formandsskabet udtrykkelig, at omtalte Tilskud kun skulde være en Gang for alle, idet Baadstueplakat af 11. s. M. efter Struensees Ordre havde indført en Afgift af de paa Børsen holdte Auktioner, der skulde anvendes til Ansættelse af en Mand, der kunde holde Opsigt og Orden paa Købmandsskabets Forsamlingsplads og iøvrigt til dennes Vedligeholdelse og Bengøring. Selve Bygningen var paa dette Tidspunkt ogsaa i en sørgelig Forfatning. Samtidig med at Børsens Gavle i 1756 var bleven reparerede, havde Kongen haft under Overvejelse at omlægge Taget med Kobber, da Blytækket stadig viste sig utæt. Dette blev dog opgivet paa Grund af dets Kostbarhed, og en Del af Taget blev herefter 1757 dækket med Jernblikplader, hvortil Kongen ved Resolution af 31. Januar 1758 anviste 3,165 Rdlr. 17 Sk. med Forpligtelse for Blikkenslagerne til i 20 Aar at vedligeholde den saaledes dækkede Del, som Kongen dog hvert 6 eller 8 Aar efter befindendes Formodenhed paany med Oliefarve for egen Regning vilde lade overstryge«. Men herudover ses der ikke at være anvendt noget af Betydning paa Bygningen. I Aarene 1762—1774 androg saaledes Reparationsomkostningerne ialt 1,657 Rdlr. 36 Sk., altsaa c. 127 Rdlr. 50 Sk. pr. Aar — ja i 2 Aar var der kun ofret 5 Rdlr. paa Bygningens Vedligeholdelse. Det er derfor ikke at undres over, at Børsbygningen 1774 beskrives som »sin Undergang nær«. Bankens Bogholder Olivarius skrev dette Aar: »at man snart ikke veed der at være tør. Man vover sine Ben ved at gaa over Bræddegulvet, og Trappen for Enden af Bygningen til Chri