Børsen_1619-1915

65

Theorier om Storindustriens, Storhandelens og Skibsfartens afgørende Betydning for Landets økonomiske Velfærd. Men, medens den protegerede Manufakturerne ved Monopoler, Privilegier, Toldbeskyttelser, Indførselsforbud og paa andre Maader, der paa det føleligste skadede det øvrige Erhvervsliv, saa den Storhandelens Trivsel i, at der gaves saa mange som mulig Adgang til at

udøve den. Den søgte saaledes at opmuntre fremmede Købmænd til at nedsætte sig her ved at give dem betydelige Lettelser, ja endog de kongelige Betjente admitteredes Adgang til at udøve Handelsvirksomhed. Forordningen udtaler saaledes straks i sin § 1: » Alle maa eje bruge og have Skibe og Skibsparter samt handle i stort eller en Gros med hvad Varer dem lyster uden at være forbunden til visse S la g s ............. «. Og ved Reskript af 27. December 1748 fastsloges det yderligere, at Groshandlerne ikke var pligtige at aflægge Borgered eller at for­ rette Byens Bestillinger. Hermed var Groshandelen givet fri — en Frihed, der forøvrigt vedvarede lige indtil 1817, da Anordningen om Handelsberettigelse af 23. April s. A. foreskrev, at der ogsaa skulde vindes Borgerskab paa Grosserernes Handels­ ret, hvor ikke særlige Omstændigheder talte for en Undtagelse. Een Betingelse stillede Kommerceforord- ningen af 1742 dog Engros-Handleren; han skulde lade de Varer, han handlede med, komme fra første Haand, »og intet Oplag skulde forundes paa nogen Slags Varer uden paa dem alene, som med indenlandske Skibe

fra første Haand vorde indbragte«. — Men iøvrigt gav Forordningen Groshandleren »fuldkommen Frihed, uden nogen Slags Tvang eller indbyrdes Forbindtlighed sin Handel for sig selv at drive ligesom han vil«. For dog at imødekomme Stadens egentlige Groshandlere noget overfor deres ovenfor om­ talte Ønsker med Hensyn til Særrettigheder og Organisation opstillede Forordningen en særlig Klasse indenfor Groshandlernes større Kreds: de virkelig indskrevne Groshandlere , de fremtidige Bærere af Storhandelen herhjemme. For at blive virkelig indskreven Grosserer fordredes ifølge Forordningens § 11, at Vedkom­ mende ejede Skibe og Skibsparter samt, at de Paagældende havde vundet Borgerskab som saadan eller, forsaavidt de ikke egentlig var Borgere, at de var oplærte ved Købmandsskab og vedlige­ holdt Kontorer og udenlandsk Korrespondance. Disse indskrevne Grosserere fik den Forret fremfor de andre Groshandlere, at de maatte sælge i mindre Kvanta end disse (mindste Værdi for ubenævnte Varer saaledes 20 Rdl. mod 50 Rdl.). 9