Børsen_1619-1915

04 I disse Lokaler, hvortil oprindelig Stadsbygmester Banner Mathiesen havde givet Udkast, men hvis senere Indretning Brigadier Hausser ses at have forestaaet, havde Bankens Kommis­ særer deres første Møde den 17. Oktober 1738. Af Bankens Værelser her fremhæves navnlig den store Forsamlingssal, som var betrukken med »Tapeter med Figurer, der vedkomme Handel

og Skibsfart«, malede af den kendte Maler og Legatstifter C. P. Getreuer. I 5 af de andre Værelser var Væggene dækkede med malet Voksdug. Noget efter maatte Banken imidlertid afstaa de 3 Værelser ud mod Børsgraven til det saa- kaldte »Almindelige Magazin«, der var stiftet den 22. Juli 1737 [som et yderliggaaende Udslag af Merkantilismen] for at støtte den indenlandske Manufaktur-Industri, og som søgte at fremme dette Formaal dels ved at købe Raastofferne i Udlandet til de hjemlige Fabrikker, dels ved at modtage, give Forskud paa og sælge disses fær­ dige Varer. Naturligvis bidrog Installeringen af Maga- zinet, Søassurancen og Banken — navnlig sidst­ nævnte — til Fremme af Børslivet. At Køb­ mændene dog ogsaa havde faaet Interesse for Bygningen, ser man af den Omstændighed, at Andreas Bjørn samtidig med Børsens Restau­ rering 1745 skænkede de 2 af Billedhuggeren Petzholdt modellerede Sandstensfigurer, Neptun og Merkur, der opstilledes paa Rampens Yder­ fløje. Sin Loyalitet overfor Kongehuset gav Bør­ sen ved flere Lejligheder synlige Beviser paa; nævnes kan saaledes dens Illumination i De­ cember 1743 ved det kronprinselige Pars Indtog

N eptunstatuen p aa Ram pen.

i Byen og dens Dekoration ved Christian VI’s Begravelse i 1746. Paa særlig betydningsfuld Maade er forøvrigt Christian VI’s Navn knyttet til Børsen og Grosserer-Societetet, nemlig ved Forordningen om Kommercien af 4. August 1742 »til sammes desto bedre Befordring og bestandige Fortgang, samt for god Orden og Skik derved at holde«. Da denne — i sin Affattelse iøvrigt saa uklare Forordning — indførte betydningsfulde Regler for Storhandelens Ordning og ikke mindst har sin Interesse her, idet den skabte Grund­ laget for Grosserer-Societetet , skal den omtales noget nærmere. For Detailhandelen opretholdt den Lavsvæsenet med den gældende Sondring indenfor de enkelte Kræmmerlav. Den ophævede Detailhandlerens Ret til at handle en gros, begrænsede altsaa Detailhandlerens Næring til Detailhandelen, som skulde udøves fra Bod eller Kælder. Groshandleren skulde paa den anden Side henholde sig til Handelen en gros. Ethvert Salg en detail og fra Bod eller Kælder blev ham betaget. De Ønsker, som Groshandlerne havde haft om Privilegier og en lovordnet Organisation i Lighed med Kræmmernes Lav, fandt derimod ikke Regeringens Øre. Denne delte vel ganske, som ovenfor anført, de eengang fastslaaede