Børsen_1619-1915

57 samtlige Næringsdrivende med Borgerskab: en Rekord, som ikke senere er slaaet. Og samtidig var Forfængeligheden, Rang- og Pyntesygen fra Hoffet trængt ned til den jævne Middelstand. Børsen og Børslivet bar naturligvis ogsaa Præget af denne letlevende og paa Omvekslinger saa rige Tid. Det kneb stærkt for Søkvæsthuset at faa udlejet Kramboderne. Ofte omtales øde Boder, og efter at man havde søgt at drage Lejere, der selv vilde paatage sig Reparationerne, til Huse ved at give dem endog flere Aars Lejefrihed, besluttede man sig fra 1729 til at bortleje Boderne ved Auktion. Det var ikke de bedste Lejere, Kvæsthuset havde haft i denne Tid, og man ser, hvorledes det havde maattet lempe sig ved Indkasseringen af Lejen og finde sig i meget fra Lej­ ernes Side. 1706, da Trappen paa Østgavlen repareredes, fandtes saaledes Underrummene fyldt med fordærvet Fisk, som Kvæsthuset selv maatte skaffe af Vejen. Livligere gik det imidlertid til paa 1ste Sal. Det berettes, hvorledes fornemme Folk søgte til Børsen i deres Karosser og Portechaiser for at købe Bohave. De nuopdukkede Galanterihand­ lere forstod at forsyne deres Boder efter Tidens Krav »med adskillige rare og kunstige Senge, Spejle, Skilderier, Stole, Tresurer, Keridoner, Dragkister, Lampetter, Porcelain, Billeder og Dukker« samt med Luksusvarer som Pudder og Essenser. 1720 androg Snedkerne, der gjorde »fint og indlagt Snedker Arbejde« om at faa et Par Boder til at forhandle deres Varer, da Kræmmerne, til hvem de ellers maatte sælge, tog hele For­ delen. Endelig træffer vi nu ogsaa »Niirnbergerne« med deres Godtkøbskram. At Børsordonnansen havde indført en vis Disciplin paa Børsen, mærker man dog af flere Udtalelser fra den T id : I et Forhør 1723 til Bythingsprotokollen refereres saaledes Jacob Meyers Ord til Isak La­ zarus: »Du liderlige Kanaille, hvorfor lader Du ikke Manden gaa uattaqueret paa Børsen«, og det samme Udtryk for Respekt for Børsen hører vi i Holbergs »Den 11. Juni« af Henriks Mund, da han skiller Skyldenborg og Lars Andersen i deres Ordstrid: »Ach min Herre Andersen, han røre sig ej, betænk at det er Børsen vi ere paa«. Vil vi have et Billede af Børslivet, da følger vi Holberg ind i Forsamlingssalen. »Den rette Børstid forestilles, og føres ud paa Theatrum saa mange, som man kan efterkomme, nogle hælde med Hovedet, andre true, andre klamre, andre ere glade, andre bedrøvede og vride Hænderne«. At Penge var knappe, høre vi af følgende Ordskifte. Købmanden: »Halvtolvte pro Cento? det er jo jødisk«. Jøden: »Ja, jeg er og en Jøde; ich will ihm sagen Monsieur. Coursen er 11 og V-t; nu maa jeg jo i det ringeste have en Quart for min Umage«. Naar Holberg tilføjer: »adskillige smaa Drenge kommer ind med Plakater og nye Viser, som de sælger«, ser man deraf, at det allerede paa den Tid ikke var saa let en Sag at holde Børstiden fri for Uvedkommende, og at Interessen for Bynyt ej heller da var ukendt. Paa For­ samlingspladsen blev forøvrigt paa Regeringens og Magistratens Foranledning opslaaet Plakater og Efterretninger af mere almen Interesse — ja Skandalemagerne sneg sig endog til at publicere deres Skandskrifter der. Det omtales saaledes 1716, hvorledes der var bleven opslaaet nogle Smædeskrifter mod Politimesteren J. B. Ernst paa Børsen og Raadhuset, hvilket foranledigede et kgl. Reskript af 27. November 1716, der fordømte disse som meget ukristelige, forargelige og ære- skændende Pasquiller og beordrede dem brændt offentlig paa Nytorv af Bøddelen. Med deres maleriske Dragter livede de Børssøgende stærkt op paa Forsamlingspladsen. Ved Fdg. af 13. Marts 1683 havde Christian V vel søgt at modvirke den stigende Overdaadighed i Klædedragt: Det blev saaledes foreskrevet, at de 32 Mænd, andre fornemme Negotianter og Han- 8