Børsen_1619-1915

51

I Spidsen for Søkvæsthuset stod den Gang det saakaldte »General-Kommissariat for saa vidt Søetaten vedkommer« — ogsaa kaldet »Søkvæsthusets Deputerede« — under hvilket tvende Raadmænd eller andre gode Borgere fungerede som Direktører eller Forvaltere. At Søkvæsthusets Styrelse, der saaledes uden egen Skyld havde faaet et meget besværligt Pant paa Halsen, ikke var glad for dette Udslag af Souverainens Arrangementstalent, turde være temmeligt selvfølgeligt. Ganske særlig ubelejlig for Søkvæsthuset var forøvrigt Ordningen netop paa dette Tidspunkt, da det var i Færd med at bygge sit nye store Hospital i Toldbodgade, til hvilket det havde Brug for alle sine Midler. Der var imidlertid intet at stille op overfor den kongelige Villie. Ej heller hjalp det noget, da Styrelsen i 1694 henvendte sig til Kongen og bad ham give Kvæsthuset, som »Eders Kongl. Majestæts højst Salige Herr Faders christmildeste havde

begyndt og Eders Kongl. Majt. selv ikke uden højeste berømmelse havde fuldført og stiftet«, et andet Pant og en fast Rente. I de forløbne Aar havde nemlig Søkvæsthuset efter den da gældende Rentefod af 6% p. a. haft et Underskud paa Pantet af 5362 Rdl. 37 Sk.; Kongen resolverede imidlertid, at det maatte blive ved den eengang trufne Ordning. Det viste sig snart, hvor uheldig denne var for Børsen: Søkvæst­ huset havde jo, bortset fra sin Stilling som Panthaver, ikke den mindste Rapport til Børsen eller nogen Interesse for Børslivet; stadig gav derhos Ordningen Anledning til Kompetencetvistigheder med Hensyn til dets Dispositionsbeføjelser. Og lige saa lidt som Søkvæsthuset, efter en Gang tor alle at være blevet fritaget for Vedligeholdelsespligten, havde nogen Foranledning til at koste noget paa Bygningen, lige saa lidt var Kongen eller Rentekammeret særlig tilbøjelig til at bringe Ofre, da disse ikke ° J °

Blokken paa Børsen.

gav forøgede Indtægter. Hvad Børsbygningen i hele Søkvæsthusets Admi­ nistrationstid navnlig kom til at savne, var den almindelige Vedligeholdelse; Kongens Instruks af 30. Januar 1694 til Stadsbygmesteren — senere Hofbj^gmesteren — om een Gang aarlig at tilse og efterse Børsen sammen med de andre »publique Bygninger« blev en Ordre, der vel nok formaliter fulgtes, men som ikke resulterede i den særlig omhyggelige Omsorg, Bygningen i saa udpræget Grad havde nødig. Med sine rige Sandstensornamenter, sit spinkle Taarn og store Tag var den jo i sig selv baade vanskelig og kostbar at vedligeholde; dette gjaldt ikke mindst Blytaget, der paa Sydsiden var udsat for Solen og ligefrem brændtes op. Dertil kom den stærke Udnyttelse, som Bygningen var underkastet; med sine mange Lejere og store Frekvens var den Genstand for stadig Slid og Overlast. Endelig anvendtes efter gammel Praksis Loftet til Kongens Kornoplag, og det var ofte betydelige Kvanta, der opmagasineredes der — i Lejekontrakten af 13. Marts 1683, hvor Lejen fastsattes til 156 Rdl. 1 M. 8 Sk., kalkuleredes de saaledes til 5000 Tdr. Havre. Disse Kornoplag var til sand Plage og Ødelæggelse for Bygningen ved deres Vægt og Fugtighed, deres Transport og uundgaaelige Følge af Rotter. Da Søkvæsthuset overtog Forvaltningen af Børsen, var den tilmed i meget daarlig Stand. Allerede i 1677 havde Børsmesteren henledet Opmærksomheden paa Taarnets og Tagets Brøst og paa, at flere af de store hugne Sten var faldne ned. 1680 havde Kommerce-Kollegiet forestillet Kongen: »hvorledes det ikke uden Fortræd kan anse den herlige Bygning Børsen, som nu med tomme Tønder og Snedkervarer i Stedet for Kramvarer er forfyldt«, noget Kongen ogsaa selv erkendte i sin ovenciterede Ordre af 12. Februar s. A., hvori det hedder: »at eftersom vi allernaadigst komme i Erfaring, hvorledes Børsen her i Steden for den Brug, den i Begyndelsen 7*