Børsen_1619-1915

49 Samme Aar beordredes Kramboderne paa Slotspladsen nedlagte, og Krambodsejerne fik herefter Anvisning paa at søge Plads og Lejlighed paa Børsen, ligesom Kongen for at drage Han­ delen til denne forordnede, at Lejeboder i Byen skulde svare en aarlig Afgift til Børsens Vedlige­ holdelse. Det synes imidlertid ikke at have fragtet meget: Regnskaberne for 1672 viser saaledes kun en Lejeindtægt af 270 Rdlr. for Kramboderne og 1,273 Rdlr. for Pakrummene. Sine skuffede Forventninger gav Kongen Udtryk i sin Ordre af 12. December 1677, hvor­ efter Kommerce-Kollegiet fremtidig aldeles intet havde at befatte sig med Børsens Udleje eller Ind­ komst, der nu skulde indgaa til Kongens eget Kammer. »I Henseende til denne vor kgl. Resi­ densstads desto større Sirlighed samt Handelens ydermere Nytte og Fremtarv«, erholdt herefter ved Ordre af 12. Februar 1680 de, der inden en vis Tid vilde antage Boder paa Børsen og selv vilde reparere disse, et halvt Aars Frihed for Leje, medens Afgiften af Lejeboder i Staden for­ øgedes til 12 Rdlr. 1683 fik Kræmmerne Ordre til at føre deres indførte Silkevarer op paa Børsen, saaledes at denne havde det eneste Udsalg af disse. I Lavsartiklerne af 1688 for Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet og af 1693 for Urte- og Isenkræmmerne samt Sukkerbagerne blev det yderligere foreskrevet Kræmmerne, at de »sig Flittig om Dagen paa Børszen paa Ordinaire Børzs Tid lade finde og saa forrette Huis de med Hinanden kand have at handle, og maa de ingen andensteds nogen Forsamling have, uden at Fornødenheden det højt udkræver, da de det Magistraten skal Tilkiende give, som saadan deris Sammenkomst skal for godt Befinde « Disse forskellige Bestemmelser i Forbindelse med Handelens og Søfartens Opkomst bevir­ kede, at Børsen og »Børstiden« nu blev saa søgt, at Kongen fandt sig foranlediget til at give nær­ mere Regler for Børsens Holdelse. Under 22. December 1691 blev det overdraget Assessor Chri­ stian Pram og de 2 bekendte Købmænd Villem Edinger og Peter Wielandt at give Forslag til en Børsordonnans. Denne »Børs-ordonnance udi Kiøbenhafn« udkom den 18. Juni 1692 og vedblev at være Reglement for Børsordenen lige indtil 1808. Af denne faar man et tydeligt Indtryk af, hvorledes Livet paa Børsen formede sig: Købmændenes Forsamlingsplads, der laa lige for Indgangen fra Slotspladsen, var adskilt fra Kræmmernes Boder ved et aabent ganske lavt Stakitværk med tvende Laager, som Købmæn­ dene paa egen Bekostning havde indrettet, og saaledes, at der ved den ene Side langs Vinduerne blev etableret en Passage — den saakaldte Spacér-Gang —, hvor Folk, som af »Kræmmerne vilde kiøbe, deres Gang kunde have, paa det betlere oc andre ledige Personer, saa lenge forsamlingen varer — — — kunde udeholdes oc kjøbmændene oc andre skickelige folch rolighed til deres forretning have«. Børstiden sattes til Klokken 11—12 om Formiddagen. Den forkyndtes ved, at Børsklokken ringede præcis Kl. 11 et halvt Kvarter. Efter denne Tid maatte ingen med Pakker eller andet Gods gaa gennem Forsamlingspladsen. Saa saare Børsklokken hørte op med at ringe, skulde den af Magistraten antagne Børstjener paa tvende Steder lydeligt og uden Betaling oplæse, hvad ham blev befalet fra Kollegierne, Magistraten eller Politimesteren. For det, som han derimod oplæste efter Ønske fra Købmændene, Mæglerne, Skipperne eller andre »particuliers«, var han berettiget til at kræve en Betaling for hver Seddel 2 Sk. og for »een færge« 1 Sk. For at enhver kunde erholde Oplysning om ledige Skibsrum, skulde Skipperne og Færge- mændene, nogle Dage før de bortsejlede, ved Børstjeneren lade dette læse og tilkendegive; Børs­ tjeneren udfærdigede dernæst en Seddel derom og slog den op paa den dertil ordinerede Tavle. l '