Børsen_1619-1915

47 Karen Madsen ikke hele Skylden. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Børsen havde lidt ikke ringe Skade under Belejringen, da Kongen beordrede Blyet taget af dens Karnapper og mulig ogsaa af Dele af Taget. Det var den 15. Februar 1659, at Ordren hertil blev givet. Først den 27. Juni befalede Kongen Komissarius over Tøjhuset og Holmen Jens Larsen »de Udskure paa Børsen, som Blyet blev aftagen, igen al tække«; det ses imidlertid af Kongens Skrivelse af 27. Ok­ tober, der fremkom ifølge Karen Madsens Klage, at Ordren endnu ikke var efterkommet. I bele den nævnte Tid har saaledes en stor Del af Børsen staaet uden Tag; og daKarnapperneendelig blev tækkede var det med Skifersten i Stedet for med Bly. Handelen indenfor Børsens Mure var desuden for en stor Del ophørt og det egentlige Børs­ liv udslukt. Under disse Omstændigheder er det forstaaeligt, at Frederik III ikke straks var klar over, hvad ban skulde gøre med Bygningen. I sin Indberetning af 17. Juni 1669 til Kong Carl XI udtalte den svenske Gesandt Gustav Lilliecrone, at Frederik III »havde bestemt den store Børs heri Staden til et Magazin, synes vel noget betænkeligt, dersom Planen bliver sat i Værk«. Denne Tanke ltiaa Kongen dog meget snart have opgivet; den 15. Juli s. A. skrev Gesandten, at Børsen »som i saadan Skynding blev fralaget nogle Købmænd for at skulle gøres istand til et Provianthus, bydes paany til Leje dog for den dobbelte Betaling, hvorpaa Kiøbmændene efterat have haft saadan unyttig Bekostning med at flytte ud, ikke vilde indlade sig«. Fra samme Maaned foreligger forøvrigt Afregninger fra Pro­ viantskriver Hans Hansen, der viser, at Kongen havde ladet Børsen underkaste en Reparation, der blandt andet omfattede 37 Gulve i Kramboderne. Det skulde imidlertid ikke forundes Frederik III, men førstlians Søn Christian V at gen­ rejse Børsen og bringe Hovedstaden over den økonomiske Svækkelse efter Krigen. Med Vintapper- sønnen Rigskansleren Griffenfeldt ved Roret indledede straks den unge Konge den ny Kurs —- Reformernes og Landsfaderligbedens Tid, for hvilken det store Kodifikationsarbejde »Christian V’s danske Lov« og Rytterstatuen paa Kongens Nytorv staar for os som talende Vidner: Vidner om den almeninteresserede Regent, men ogsaa om den stormægtige selvfølende Monark, der ved sin Stadfæstelse af Københavns Privilegier havde taget det karakteristiske Forbehold: »saavidt det ikke mod vores absolute Dominion, Souverainitet og Arverettigheder befindes al stride«. Vi ser nu de nye Staddele, St. Anna og Frederiksholms Kvartererne, vokse op og en Række anselige Huse rejse sig. Vi møder en By, hvis Befolkning omtrent fordobler sig i Løbet af en knap Menneskealder, en By, hvor Hoffet og Militæret vel var toneangivende, men hvor paa den anden Side Hovedstadens Erhvervsliv ikke kunde klage over manglende Beskyttelse. Det mer­ kantilistiske Program — med Statens Indgriben og Regulering af Næringsforholdene — blev det ledende, og talrige Forsøg gjordes paa at fremme den stedlige Storindustri, Handel og Skibsfart. En ny Æra opstod for Kolonier og Handelskompagnier — her skal navnlig fremhæves det ostindiske Kompagni for hvilket Admiral Kort Adeler en Tid lang var Direktør —, og som Re­ sultat af Kongemagtens Bestræbelser, ikke mindst ved Toldlettelser, for at lægge Importen »fra første Haand« over paa Indlandet, tinder vi navnlig i Christian V’s senere Regeringsaar et stort Opsving i Stadens Skibsfart. Saavel blandt Rederne som blandt Købmændene, af hvilke de Heste havde Skibe eller Skibsparter, var der forøvrigt adskillige Indvandrede, der havde søgt Domicil her, navnlig Franskmænd, Nederlændere og Nordtyskere. Den Omorganisation, der fandt Sted i hele Lavsvæsenet, medførte Ophævelsen af Købmæn­ denes og Kræmmernes Lav, og ved Forordning af 16. April 1681 om »Kommerciens og Negoliens Befordring saa og Vexelretten« søgtes Sondringen mellem Kiøbmandsskab udi Gros og den parti­ kulære Handel gennemført.