Børsen_1619-1915

29

28

her omhandlede Areal, hvorpaa Corfitz Ulfeldt den 28. December 1647 gav ham Adkomstbrev for 1200 Rdl., mod at han forpligtede sig til inden 4 Aar at lade dem bebygge med »god Kiøbsted Bygning og packhuse, saa at di kand tienne til handelens fortsetting och befordring«. Henrik Müller maa imidlertid straks have paabegyndt Bebyggelsen af Grunden, thi paa Otto Heyders Kort af 1648 over København og dens Befæstningsanlæg findes afmærket nærmest Knippelsbro et Pak­ hus som tilhørende Rentemesteren. Kortet angiver dernæst en Rampe mod Slotspladsen men ingen saadan paa Østgavlen. I det af Hans Annamøller under 17. November 1647 udfærdigede Maalebrev paa den Henrik Müller udlagle Grund er ogsaa angiven, at der løb en Gade langs Østsiden af Børsen.

i Nationalmusæet værende Stik »Coppen-Hagen« med Hendrik Focken’s og »Coppenhague« med Jollain’s Adresse. Endelig genfinder vi det i Resens Atlas Danicus og i Thurah’s Den danske Vetruvius III Bind. De, der har fremsat Formodningen om Rampen paa Østgavlen, maa imidlertid erkende, at denne meget snart efter Opførelsen maa være revet ned eller omforandret. Men hvornaar skulde da det være sket, og hvad skulde have foranlediget dette? Man har i saa Henseende tænkt sig, at Borgmester Jacob Madsen, samtidig med at Børsen blev ham overladt af Kongen, ogsaa havde faaet overdraget det Stykke af Børsdæmningen, der

T KOPPElHAGEN

I Forgrunden Opfyldningerne til Christianshavn.

Prospekt af København (c. 1628).

Hvis der har været en Rampe dér, maa denne altsaa være fjærnet paa et tidligere Tidspunkt og af Kongen selv. Formodningen taler imidlertid i høj Grad mod, at Christian IV skulde have opført den kostbare og anseelige Rampe for nogle faa Aar efter at tage den ned. Det naturligste er sikkert ogsaa at antage, at den aldrig har eksisteret. Ganske vist vilde Børsbygningen ved den have naaet sin fulde Symmetri. Men paa den anden Side maa erindres, at der ikke forelaa den samme Anledning til at lægge en saa monumental Opgang ud mod Christianshavn, der da kun var i sin Vorden, som ud mod Slottet og Hovedstaden. Forøvrigt tillod Pladsen paa den forholdsvis smalle Børsdæmning slet ikke Anbringelsen af en stor og bred Rampe i Lighed med Vestgavlens; en saadan vilde fuldstændig have afspærret ikke blot Passagen langs Børsgraven, men ogsaa ad Børsgaden: Byens eneste Færdselsaare til Amager. Men kunde man da ikke tænke sig Vestgavlens Rampe ganske smal saaledes som angivet paa oven­ nævnte Prospekter? I saa Tilfælde vilde den imidlertid have tabt sin Karakter og sin arkitektoniske Berettigelse. Og under alle Omstændigheder vilde selv en saadan Rampe med sin Længde have lyldt ganske uforholdsmæssigt paa den for Handel og Skibsfart saa uundværlige Grund. Man stole nu ej heller for meget paa omtalte Prospekter. Allerede Adressen paa det hér gengivne Slik »Rombout van den Hoeye« vækker vor Mistanke. Denne var »Kaert en Kunst- verkooper« i Amsterdam men tillige kendt som Kobberstikker af en Række Blade, der udmærker sig ved deres Upaalidelighed. Man beretter saaledes, at han efter først at have kopieret IJaelweghs

laa øst for Børsen, og at han — den entreprenante Købmand han var — havde fundet, at Rampen fyldte for meget paa den værdifulde Grund; han skulde derefter have sløjfet Rampen, samtidig med at han solgte Grunden til Rentemester Henrik Müller. Denne Antagelse er imidlertid ikke rigtig. Ligesaalidt som Overdragelsesdokumentet af 17. December 1647 til Jacob Madsen nævner andet som overdraget til ham end selve Børsbygningen, ligesaalidt viser de Omstændigheder, under hvilke Jacob Madsens Enke senere tilbagegav Ivong Frederik III Børsen for den samme Sum, som hendes Ægtefælle i sin Tid havde givet for den, at det, der afleveredes, var noget andet og mindre end det, som Jacob Madsen havde modtaget. Men dertil kommer, at det nu er oplyst, at Rentemester H e n r i k M ü l l e r har købt Grunden mellem Børsen og Broen direkte af Kongen. Efter først at have beklædt den indflydelsesrige Post som Kongens Kammerskriver var Hen­ rik Müller 1641 blevet udnævnt til kongelig Majestæts Tolder her for Staden. Ved Siden heraf drev han Købmandsforretning i stor Stil og var navnlig Leverandør til en Række af Kongens Fore­ tagender. Nær knyttet til Corfitz Ulfeldt havde han særlig Lejlighed til at erholde disse Leverancer; til Tider stod han i Forskud med flere Hundred-Tusinde Rigsdaler. Som Tolder kunde han søge Likvidation for sine Tilgodehavender i de Toldindtægter, han selv oppebar, men desuden ses han i vid Udstrækning at have modtaget i Betaling Grundstykker rundt omkring i Staden, saa at han paa Christian IV’s Tid var Byens største Ejendomsbesidder. Blandt de Grunde han saaledes erhvervede sig, var foruden flere Arealer syd for Børsgraven det