Børsen_1619-1915

1 8

mænd havde ind­ rettet særlige Stand­ kvarterer: Lombar­ derne saaledes i og udenfor Mægler- og Bankfirmaet ter Burse’s (van der Burse’s) Ejendom, paa hvis Facade Slægtens Vaaben: 3 Pengepunge (bur­ sae) var afbildet. Fra anden Side hævdes det dog, at Betegnelsen Børs forekommer endnu tidligere i Antverpen nemlig om en der­ værende Markedsplads. Af Børsbygninger, som findes nærmere beskrevet, skal her nævnes Børserne i Antwerpen ( 1531 ), Toulouse ( 154 S), Paris ( 1563 ), Genua ( 1570 — 1596 ), London ( 1566 ), Hamborg ( 1583 ) og Am­ sterdam ( 1608 ). Saa godt som alle disse var indrettede med store aabne af Buegange omgivne Gaarde, der tjente som Forsamlingspladser. Denne Indretning passede jo imidlertid ikke til vort Klima og ganske naturligt har derfor Christian IV nærmest søgt Forbillederne for sin Børs i de tyske og nederlandske Raadhuse, som for en stor Del tillige rummede Varehaller og Magasiner. For tiere Aar siden stod Forfatteren til nærværende Værk udfor Børsen i Samtale med en tysk Dame, og der faldt da fra denne en Ytring »livor Deres Børs minder mig om Raadhuset i Em- den« — en Yttring, som ikke skyldtes kunsthistoriske Studier men det rent umiddelbare Indtryk. At der laa noget bag ved dette skulde Forfatteren sande, da ban kort efter besøgte den gamle paa borgerlige Renaissancebygninger saa rige frisiske By. For Middelalde­ rens Vedkommen­ de har man kun nærmere Oplysnin­ ger om egentlige Børsbygninger fra Midten af det 16 de Aarhundrede. Nav­ net Børs (bourse) mener man stam­ mer fra Brugge, hvor de forskellige Nationers Handels- Børsen i A ntw erpen.

Børsen i Am sterdam . Efter Kobberstik.