Børsen_1619-1915

154 9 .

Paa Børskontoret, som er i Hovedelagen, henvender man sig i Anliggender betræffende Børsen og Børsbygningen, ligesom ogsaa Breve og Sager til Grosserer-Societetets Komite der kunne afleveres. Kontoret er aabent fra 9 — 4 .

Hvad Spærrepengene angaar var Forholdet oprindelig det, at de Børssøgende for at opnaa Frihed for at erlægge disse, skulde være indenfor Døren ved Hovedindgangen, naar Ringningen, der

forkynder Børstidens Indtræden, ophørte. Senere reg­ nedes det for tilstrækkeligt, at Vedkommende var paa Reposen og sluttelig, at Vedkommende havde den ene Fod paa Rampens nederste Trin. Dette gav imidlertid Anledning til gentagne Uenigheder imellem de Børs­ søgende og den ved Indgangen posterede Børstjener, og fra 1 . Januar 1891 fastsættes herefter følgende Regel for Spærringen: »Spærreklokken ringer fra Kl. 2,4 M. til Kl. 2,5 M. præcis. Enhver Børssøgende, der ikke ved Ring­ ningens Ophør er indenfor henholdsvis Hoveddøren mod Slotspladsen eller de yderste Glasdøre ved Kon­ versationsværelset, maa for at faa Adgang erlægge det fastsatte Spærregebyr, forsaavidt Frikort ikke kan forevises.« Spærrepengene, der fra 1 . April 1894 for­ højedes fra 20 til 25 Øre, tilfalder efter Komiteens Bestemmelse Grosserer-Societetets Understøttelsesfond. Fondet havde paa denne Maade i Aaret 1914 en Ind­ tægt af Kr. 5435 . 50 . De i Børsordenens § 2 givne Regler om Ad­ gangen i Børstiden fandtes ikke i de første Børs­

ordener af 1856 og 1869 men stemmer med Børsens gamle Traditioner. I den kendte »Gedalia- Sag« var Spørgsmaalet fremme, om Komiteen som saadan uden at indhente Regeringens Sanktion kunde fastsætte Børsordenen specielt Bestemmelserne om Adgangen til Børsen. Ved Overrettens Dom af 4 . August 1890 , der stadfæstedes ved Højesteretsdom af 25 . Maj 1891 , anerkendtes Komiteens Ret i saa Henseende, idet det dog udtaltes, at denne Ret ikke kan støttes blot paa den Omstændighed, at Grosserer-Societetet er bleven Ejer af Børsbygningen men paa For­ holdets Natur og den historiske Udvikling, saaledes som denne er sket paa Basis af gældende Forskrifter fraBørsordonnancen af 1692 , dennes §§ 1 og 9 , til Næringslovens § 31 . Gedalia var af Komiteenbleven nægtetAdgang iBørstiden, fordi han ikke havde faaet sit Bo extraderet til fri Raadighed; og at han ikke opfyldte denne Betingelse, stadfæstedes af Retten, uanset at hans Konkursbo var sluttet, og uanset at han havde erholdt Samtykke til Extraditionen af de Kreditorer, som havde meldt sig efter det af ham senere udstedte præklusive Proklama. For under en Reassummering af Konkursboet at kunne erholde sit Bo extraderet til fri Raadighed statuerede Højesteretsdom af 2 . December 1887 , at dertil udkrævedes Samtykke fra samtlige oprindelig i Konkursboet anmeldte Fordringshavere.