Børsen_1619-1915

15 hed og Fantasi ligger der ikke i de talrige Karyatider, alle for­ skellige, men dog harmonerende saa godt med hverandre! Udmærket er Bygningen karakteriseret. Ved hele sin noget massive Konstruktion forkynder den sig som Borgerstandens Hus og Stedet for dens Forsamlinger; det slotslignende eller vaaningsagtige ligger den fjernt. De tvende Gavlfigurer: Merkur og Neptun symboliserede yderligere Bygningens Formaal. Ikke mindst karakteristisk er dog Taarnet med det slanke Spir: De fire Lindorme, der former Spiret med deres sammen­ slyngede Haler, vogter over Bygningens Rigdomme og spejder aarvaagent efter Bytte mod alle Verdenshjørner. At dette Spir har vakt Datidens største Beundring, siger sig selv; det stod som en Aabenbaring fra Æventyrets Land, fra Østens Riger, som Ove Gieddes Skibe faa Aar i Forvejen havde gæstet. »Taarnet især er af en egen Indretning, som vel er værd at distinguere«, skriver Thurah. Ja ! Hvor ofte har dette Spir med dets rige Fantasi og dets geniale Anvendelse af »det snoede Motiv« ikke inspireret senere Tiders Kunstnere! Fortrinlig er Pladsen valgt! Hvor Rampen nu ligger, var den kongelige Vedhave; Kystlinien gik omtrent dér, hvor Re­ posen paa Vestgavlen nu findes. Hvor Børsen blev lagt var det aabne Vand. Kongen opførte da Dæmningen med Kanal og Bolværk ogsaa paa den søndre Side. Han opnaaede ved denne Dæmning at nærme Staden til de opfyldte Arealer paa Christianshavn; han skabte dernæst Læ i selve Havnen, og paa den anden Side gjorde han det ved Kanalanlægene muligt for Skibene at kunne lægge an baade ved Børsens Nord- og Sydside og losse til Pakrummene dér. Den sikredes endelig ved denne sin isolerede Beliggenhed mod Brandfare, noget Kongen havde et aabent Øje for. Og lykkelig er ogsaa herved vor Bys herligste Bygning bleven forskaanet for de mægtige Brande, som har hærget Staden. Det er ofte fremhævet, hvorledes Christian IV forstod at placere sine Bygninger, saa at de laa frit og i deres Fremtræ­ den svarede til Landskabet og de øvrige Omgivelser, som t. Eks. Frederiksborg Slot og Rosenborg. Børsen blev i saa Henseende ej heller Stedbarn; endog i udpræget Grad viste han den sin kongelige Bevaagenhed ved at lægge den ligeoverfor Slottet, fra hvis Kongefløj han daglig har haft Bygningen for Øje under dens Opførelse. Men ikke mindre har Børsen selv nydt godt af denne sin

H. C. Ambergs Tegning af Børsens Taarn og Spir.

Beliggenhed. Endnu i 1674 beretter den hollandske Købmand Abraham van der Meersch, hvor­ dan man fra Børsen kunde se den svenske Kyst, ja endog Landskrona og Malmø. Og hvilken Udsigt havde Børsen dernæst ikke til Slotspladsen — i lange Tider Hovedstadens største aabne Plads — over mod Slottet og Staden!