Børsen_1619-1915

146 Siden 1893 har Børsbygningens Indre ikke været underkastet større Forandringer og Re­ staureringer, naar undtages Installeringen af det nye Varmeapparat for den midterste og vestlige Del af Bygningen, der indlagdes i 1909—11 og ialt kostede Kr. 69 , 100.51 samt de Omforandringer, som foraarsagedes ved, at Privatbanken, efter at denne havde bygget sin egen Bygning, sagde sil Lejemaal op til Oktober Flyttedag 1904 . Medens de af Banken hidtil benyttede Underrum ud­ lejedes til Privatkontorer, indrettedes Lokalerne i Hovedetagen øst for Brandmuren til De danske Spritfabriker og Dansk-russisk Dampskibsselskab. Selv inddrog Komiteen de vest tor Brandmuren

af Banken tidligere lejede Lokaler til Societetets og sit eget Brug. Værelset paa højre Side af Midtergangen henlagdes til Sekretariatet, der fra 1897 havde været installeret i et Værelse paa den anden Side af Gangen. I Lokalerne paa venstre Side af Midtergangen indrettedes en større Forsamlingssal med tilhørende Forstue til Brug ved større Udvalgsmøder etc. Endelig blev i 1914 Kursnoteringsværelset udvidet med det Den københavnske Sø- assurance Forening hidtil overladte Hjør­ neværelse, ligesom det andet Hjørnevæ­ relse i Børssalens vestre Side blev ind­ draget til Telefonrum. Efterat De danske Spritfabriker havde opsagt deres Lejemaal

til April Flyttedag 1915 inddrog Komiteen den store Sal, som Privatbanken i sin Tid anvendte til Bankraadssal, til Mødeværelse for Komiteen, hvorefter Dansk-russisk Dampskibsselskab har lejet samtlige de øvrige Lokaler paa 1 ste Sal øst for Brandmuren. Det gamle Komiteværelse paatænkes anvendt til Brug for Sekretariatet og Børskontoret. Foruden at miste som Lejer den Institution, hvis Ledelse og hele Virksomhed saa nøje har været knyttet til Børsen og Børslivet, kostede de ved Privatbankens Flytning foraarsagede Omforandringer Societetet ialt Kr. 114 , 984 . 98 , af hvilke dog 15,000 Kr. skyldtes et nyt Varme­ apparat for den østlige Del af Bygningen og en meget væsentlig Del den gennemgribende Re­ staurering af Bjælkelagene og af Loft og Gulve, som det havde vist sig nødvendigt at foretage udover, hvad der oprindelig var kalkuleret. Denne store Udgift kom lige umiddelbart efter den ovenfor omtalte Hovedistandsættelse af Stenhuggerarbejdet paa Børsens Facader og Gavle, og til at dække de dertil fornødne Beløb saa Komiteen, der forøvrigt i 1900 med Tilslutning af Grosserer- Societetets Generalforsamling havde givet Foreningen til unge Handelsinænds Uddannelse Tilsagn om et Tilskud paa 100,000 Kr. til Opførelsen af Købmandsskolen, sig nødsaget til, foruden at forøge Medlemskontingentet fra 30 til 40 Kroner om Aaret, i 1901 at optage et 1 ste Prioritetslaan hos Statsanstalten for Livsforsikring paa 375,000 Kr., hvilket nødvendiggjorde Indfrielsen af det gamle Børsbygningslaan til Rest 83,000 Kr., og til i 1908 at tage et 2 det Prioritetslaan hos Spare­ kassen for København og Omegn paa 200,000 Kr. Disse Laan var den 31 . December 1914 ned­ bragt til henholdsvis 313,021 Kr. og 176,581 Kr. Børsen er i 1905 til Ejendomsskyld ansat til en Værdi af 1 , 400,000 Kr., til hvilket Beløb den blev nedsat, efterat Skyldraadet først havde takseret den til 2 , 135,000 Kroner: den er til Brandassurance vurderet til 1 , 500,000 Kr. og assureret for samme Beløb. Dens Inventar er assu-

Made with