Børsen_1619-1915

144 smykke Facaderne — en Opgave, som kunde og burde have haft Krav paa den største Op­ mærksomhed fra vore udøvende Kunstneres Side. Til Arkitektens Undskyldning overfor Stenhuggerarbejdernes Forfald tjener dog, at man endnu i 1879 ikke havde tilstrækkelige Erfaringer fra de alt foretagne store Restaureringer af Slotte og Herregaarde med Hensyn til den gullandske Sandstens Anvendelighed og Holdbarhed. Man havde saaledes undladt at præparere denne, ligesom det ogsaa fra Fagmænds Side hævdedes, at den benyttede Sten ikke havde været behørig lagret og tilhugget. At de haarde og for Vand

uigennemtrængelige Skalsten havde ledet Fugtigheden fra Murene hen til de porøse Sandsten og udsat disse for Fordærv, lader sig vist heller ikke bestride. Belært af de sørgelige Erfaringer an­ søgte Komiteen ved Skrivelse af 18 . J a ­ nuar 1900 Indenrigsministeriet, der jo for Statens mange Bygningers Vedkommende var særlig interesseret i den bedste Løs­ ning af Spørgsmaalet, om at nedsætte en Kommission til at undersøge de forskel­ lige Sandstensarters Anvendelighed som Byggemateriale og specielt, hvorledes disse kunde hærdes mod Vejrligets Indflydelse. I Skrivelse af 27 . Marts s. A. afslog imidlertid Ministeriet Ansøgningen. Be­

tegnende for Meldahls Selvtillid og Egenraadighed er det, at han, efter fra Ministeriet at være afæsket en Udtalelse, fraraadede Kommissionens Nedsættelse, idet han henviste til sine egne Er­ faringer, ja endog syntes at ville bebrejde Komiteen, at denne ikke havde forsøgt de af ham i de senere Aar prøvede Hærdninger med Magnesiafluat — noget han dog havde været den nær­ meste til at henlede Komiteens og Børsarkitektens Opmærksomhed paa. Efter Fengers Henstilling lod Komiteen herefter gennem Statsprøveanstalten anstille en Række Forsøg, hvorefter den sluttelig bestemte sig til at anvende Fluatering paa de Sten, der endnu stod til at redde, og til at erstatte de øvrige gullandske Sandstensarbejder, der navnlig paa den søndre Facade og begge Gavle var mest medtagne, med Bremersandsteri, som i Tyskland havde staaet deres Prøve. Det Offer, som Societetet her maatte bringe, var utvivlsomt ganske nødvendigt, hvis man vilde bevare Bygningen som forudsat, men paa den anden Side overordentlig stort. Restaureringen, der stod paa i Aarene 1902 — 06 , og som af Fenger var kalkuleret til 340,000 Kroner, kostede ialt Kr. 345 , 285 . 59 , hvoraf Kr. 6213 . 75 til N. Chr. Petersens Modeller, Kr. 245 , 193 . 98 til det egentlige Stenhuggerarbejde, der udførtes af Firmaet C. Wienberg, Kr. 39 , 567 . 11 til Murerarbejdet (C. F. Beckman) og Kr. 6213 . 75 til Fluateringen (Malermester A. C. Johansen). Under Restaureringen døde Fenger, og Fuldendelsen af denne blev da lagt i hans Medarbejder, Arkitekt A. M. Andersens Haand. Efter den Tid har man stadig fortsat med Fluateringen, og alt tyder paa, at man nu for Sandstensarbejdernes Vedkommende kan se Fremtiden roligt i Møde. Børsens Ydre har ikke senere været underkastet Restaureringer eller Omforandringer. Nævnes skal dog Opstillingen af C. F. Tietgens Broncestatue paa Rampen, der afsløredes ved en Højtidelighed den 21 . September 1905 . Statuen er modelleret af Billedhugger Rasmus Andersen