Børsen_1619-1915

126 Spærrepengene, der i 1861—62 indbragte 854 Rdl. 38 Sk., tilfaldt Grosserer-Societetets Understøttelsesfond, der ligesom Børsbygningen havde sin egen Bestyrelse — 2 af Komiteen valgte Medlemmer — med egne Protokoller og Regnskaber. Da Grosserer-Societetet overtog Børsbygningen, veg man tilbage for de store Bekostninger, som en fuldstændig Restaurering af den vilde koste. Man indskrænkede sig til i 1861 -62 at underkaste Bygningen den nødvendigste Reparation, hvortil Komiteen efter Børsarkitekt Stillings Overslag bevilgede 9184 Rdl., heraf til Stilladser 1146 Rdl., Murerarbejde 1239 Rdl., Stenhugger­

arbejder 4613 Rdl. og Malerarbejder 1184 Rdl. Yder­ ligere blev Taget, Vinduer og Døre reparerede. Det ses, at Stenhuggerarbejdet blev eftergaaet med Stenkit, og kun hvor Sandstenen var særlig forvitret, lappedes den ved Indsætning af nye Sten. Murværket repareredes dels ved Indmuring af nye, røde Sten, dels, hvor det var dækket med Kalk­ puds, ved at den løse Puds blev af hugget, paany pudset og fuget og overmalet med rød Murstens­ farve. Samtidig anbragtes paa Vestgavlen Figuren »Fortuna« og paa Østgavlen »Freden«, begge af Zink og modellerede af Billedhuggeren H. Conradsen. I de følgende Aar foretoges der ikke Repara­ tioner af nogen Betydning undtagen med Hensyn til Tagets Blydække, der i 1869 blev efterset og lappet. Da Lejerne skamferede Facaderne med Ind­

Vejerboden ved Børsen. Efter Akvarel.

sætning af Jernkroge og Opslag af smagløse udstaaende Skilte, lod Bygningsbestyrelsen i 1861 forfærdige en Række Skilte til Ophængning paa hver Side af Indgangsdørene til hvert af Under­ rummene. Først i Aarene 1879—83 underkastedes Bygningen en Hovedreparation. Naar denne fik til Opgave ikke blot at istandsætte Bygningen, men ogsaa saa vidt mulig at føre den tilbage til dens oprindelige glansfulde Ydre, skyldtes dette forskellige Omstændigheder.

Da Frederiksborg Slot nedbrændte den 17 . December 1859 , føltes det som en National­ ulykke. Først nu kom man til Erkendelse af, hvad man havde forsømt og mistet, og ikke blot vaktes der en levende Bevægelse for at rejse Kongeborgen, men ogsaa en virkelig Interesse for vore andre offentlige Bygninger fra Frederik II og Christian IV’s Tid — en Interesse, der faldt i Traad med den Bevægelse, som samtidig var opstaaet i Udlandet for Bevarelsen og Restaureringen af de gamle Renaissancebygninger. I denne Bevægelse stod herhjemme Arkitekten Ferd. Meldahl som Foregangsmanden, og det blev ogsaa ham, der kom til at lede Genopførelsen af Frederiks­ borg Slot og de omfattende Restaureringer af Kronborg og Rosenborg. At G. F. Lassens Oplysninger om Børsens Tilbliven og Opførelse i særlig Grad henlede Opmærksomheden paa dennes historiske Værd, turde være tvivlsomt; men ogsaa andre Omstæn- stændigheder bidrog til Beslutningen om dens omfattende Restaurering. Allerede længe havde det i Magistraten været under Overvejelse at skabe en bedre Adgang til Christianshavn end den, den gamle Knippelsbro frembød, ligesom man ønskede at gennemføre en Forbindelse mellem Havnegade