Børsen_1619-1915

123 skat, der udgjorde Minimum for en Grosserer. For at opnaa denne Rel maatte Vedkommende ogsaa tage den i bemeldte Lav foreskrevne Eksamen. Næringsloven af 29 . December 1857 ophævede som nævnt Handelslavene og indførte for Københavns Vedkommende de 2 Handelsklasser: Detailhandelen og Engroshandelen, hver med sit Borgerskab, saaledes at Detailhandleren (Detaillisten) herefter kun maa handle en detail og kun fra aaben Bod og Grossererne kun en gros indenfor de Kvanta, som Loven nærmere anviser. Disse Grænser for Engros-Handelen kommer dog ikke i Betragtning, naar Varerne sælges til en Anden, som dermed er handelsberettiget, ligesom det ogsaa er Grossererne tilladt at sælge enhver Varesort i Kvantiteter til Salgspris af mindst 20 Rdl. I den Grossererne ved PI. af G. November 1821 forbeholdte Ret til Kreditoplag gjorde Næringsloven ingen Forandring. Desuden gaves der nu Grossererne Adgang til ogsaa at drive Detailhandel mod tillige at løse Detailhandlerborgerskab. For at vinde Grossererborgerskab kræves ifg. Næringsloven herefter kun de alm. Betingelser for Borgerskabers Erhvervelse, nemlig at Vedkommende er fuldmyndig, at Vedkommende ikke ved Dom er funden skyldig til Straf paa Æren eller offentligt Arbejde eller er under Tiltale fol­ en Forbrydelse, der kan medføre saadan Straf; endelig, forsaavidt Vedkommende ikke har Ind­ fødsret, at Vedkommende i det mindste i 5 Aar har opholdt og ernæret sig ærligt her i Riget. For Borgerskabet, der meddeles af Magistraten, fastsattes en Betaling af 100 Rdl. og Stempel­ gebyr (opr. 12 Rdl., ved Lov af 8. Juni 1912 forøget til 40 Kr.). Grosserer-Societetets og Grosserer-Societetets Komite’s Organisation berørtes ikke af Nærings­ loven. Det hedder saaledes i Lovens § 31 : »Grosserersocietetet i Kjøbenhavn og den dermed forbundne Komite vedbliver under sin nærværende Indretning og med den samme for Tiden tilkommende Virksomhed«. Enhver, der har erholdt Borgerskab som Grosserer, er saaledes ifg. PI. af 10 . Februar 1818 Medlem af Grosserer-Societetet og skal erlægge det af Komiteen fastsatte aarlige Kontingent. Denne Grosserernes Kontingentpligt er senere fastslaaet — ogsaa for Aktieselskaber, der har løst Grosserer­ borgerskab — ved en Række Gældskommissions-Domme. Vedkommende kan kun udtræde al Societetet ved at opgive sit Borgerskab og kan kun fritages for at svare Kontingentet ved at deponere Borgerbrevet i Magistraten. Det skal her bemærkes, at Spørgsmaalet, hvorvidt Borger­ skabet kan annulleres for den, der undlader at betale Kontingent til Societetet, har været rejst af Komiteen, idet denne ved Skrivelse af 8. April 1832 i Anledning af, at 22 Grosserere nægtede at betale Kontingentet under Opgivende af, at de ikke drev Handelsforretninger, indstillede til Magi­ straten at tilbageholde deres Borgerbreve. Magistraten fandt imidlertid ikke at have Beføjelse hertil og henviste Komiteen til at inddrive Kontingenterne ad Rettens Vej. Det vil erindres, at der tidligere, som Betingelse for at erhverve Borgerskab som Grosserer, krævedes Attest fra Grosserer-Societetets Komite. Denne Betingelse er ikke gentaget i Nærings­ loven, men ikke desto mindre vedblev det dog i en Række af Aar at være Praksis, at Magistraten inden Borgerskabets Udstedelse affordrede Vedkommende en Attest fra Komiteen, som herfor be­ regnede sig det saakaldte Indskrivningsgebyr. Fra 1862 ophørte imidlertid dette Forhold, og i Indenrigsministeriets Skrivelse af 8. Maj 1865 udtales udtrykkelig, at det efter Bestemmelsen i Næringslovens § 2 ikke kan stilles som en Betingelse for Meddelelse at Grosserer-Borgerskab, al den Paagældende forinden har indmeldt sig i Societetet.

16 *