Børsen_1619-1915

122 beklædtes med Lædertapeter, Inventaret var ret spartansk. Det bestod af 15 Fyrretræsstole og tilsvarende Bord betrukket med Klæde. Under Bordet var et Cocustæppe. Imellem Komiteens Værelse og Brandmuren laa 5 Værelser i 7 F’ag, der udlejedes til de 2 Brandassurance Compagnier. Paa venstre Side af Gangen og nærmest Vestibulen var en Opgang til Loftet og enkelte mindre Mæglerkontorer; derefter fulgte nogle Kontorer, der i Begyndelsen ogsaa udlejedes til Mæg­ lere, og endelig Telegrafvæsenets Lokaler. Under Ombygningen havde Grosserer-Societetet maattet holde Børs i nogle midlertidig dertil indrettede Rum i den østre Del af Bygningen, og med Længsel imødesaa de Børssøgende den Dag, da den nye Børssal kunde tages i Brug. Om dennes imponerende Størrelse og rige Udstyr havde der længe været talt Mand og Mand imellem, og det var et almindeligt Ønske, at Indvielsen skulde finde Sted under særlig festlige Former: man saa nemlig heri ikke blot det, at Grosserer-Societetet tog Børsen i Besiddelse, men ogsaa Indledningen til en ny Æra for den københavnske Handelsstand. Paa mange Punkter varslede ogsaa Aaret 1857 om nye Tider og nyt Liv for Hovedstaden og dens Næringsliv. Betegnende er det saaledes, at det var i dette Aar, at de gamle for Færdslen saa generende Byporte blev revne ned, og at Gaslygterne afløste Byens søvnige Tranlamper. Siden 1840 var Københavns Befolkning vokset fra 120,000 til 150 , 000 , og samtidig og ikke mindst efter Treaarskrigen sporedes en betydelig Fremgang i Byens Handel. Medens der i 1847 saaledes kun var 171 Grosserere, var Antallet i 1857 steget til 319 . Af Betydning for Kornhandelen var det navnlig, at England fra 1 . Februar 1849 havde aabnet sine Havne for Indførsel af Korn fra Danmark. Kornbørsen manifesterede sig nu ogsaa som saadan ved Vedtagelsen i 1856 af den første trykte, af Komiteen autoriserede Slutseddel (for Korn frit ombord). Ved Øresundstoldens Ophævelse i 1857 lettedes endelig Københavns Handel for det Tryk, som i saa lange Tider havde holdt den nede i Konkurrencen. Nævnes skal her ogsaa, at det var i 1857 , at vor første private Bank — Privatbanken stiftedes. Efter at Bankraadet havde konstitueret sig ved et Møde i Grosserer-Societetets Komites Lokale, aabnede Banken d. 2 . November med Fremtidens Mand — C. F\ Tietgen som Direktør. Men ogsaa Lovgivningsmagten gav Aaret sit Præg som Fremskridtets Aar. Ved Loven af 4 . Marts fik København sin nye og frisindede Kommunalforfatning; ved Næringsloven af 29 . De­ cember ophævedes Lavsvæsenet. Som det vil erindres, foreskrev Kommerceforordningen af 1742 , at Handels-Lavenes Med­ lemmer kun maatte handle en detail og Groshandlerne kun en gros. Ved Raadstueplakat af 1 . Oktober 1810 havde Magistraten dog erholdt Ret til at give Interessenterne i de københavnske Handelslav Bevilling til ogsaa at handle en gros med de samme Varer, som de var berettigede til at sælge en detail, mod at svare forøget Næringsskat. Efter at Anordningen om Handelsberettigelse af 23 . April 1817 (jfr. Side 99 ) havde ophævet den af Kommerceforordningen indførte Sondring mellem de indskrevne Grosserere og de andre i Fr.’s § 10 nævnte Grosserere, men paa den anden Side sat Grænsen for Grosserernes Salgsret op til de i Fr.’s § 10 anførte Kvanta (for ubenævnte Varer 50 Rdl.), blev deres Salgsret ved Plakat af 19 . Oktober 1836 udvidet til de i Fr.’s §11 angivne Kvanta (for ubenævnte Varer 20 Rdl.). Ved Raadstueplakat af 13 . Juni 1838 blev der endelig givet Kancelliet Bemyndigelse til at tilstaa Grossererne i København Ret til mod at opgive Grossererborgerskabet at indtræde i et hvilket- somhelst Handelslav dér, saaledes at de saavel en detail som en gros kunde forhandle de til Lavet hørende Varer, naar og forsaavidt de i 8 Aar havde haft Borgerskab som Grosserere og i den Tid drevet en saadan Handel, at de var bleven ansatte til mindst det dobbelte af den Nærings-