Børsen_1619-1915

13

12

Skønhed staa tilbage for de fremmede Handelsbyer. Baade Rosenborg og flere andre Bygninger opførtes i Renaissancens herlige Stil, og Byen højnedes med prægtige Spir, saaledes Kongeborgen, Raadhuset, Frue Kirke, Rosenborg og ikke mindst Børsen. Af alle de Bygninger, som Kongen har rejst er vel næppe nogen interessantere, næppe nogen mere karakteristisk for Kongens hele Væren og Virken end denne sidstnævnte Bygning— »denne meget berømmelige store og lange Bygning, med udhugne Sten, kostelig udi Billedværk muret og overalt med Bly tækket«, saaledes som den beskrives at Datiden.

Men ogsaa her viste Christian IV sig som Foregangsmanden; hans rastløse Aand tillod ham ikke at lade Købmandsstanden selv kæmpe sig frem og skabe de ydre Rammer for sit Virkefelt. »Og er det just dette, som man hos denne store Regent mest maa admirere: thi hvad han selv inventerede exequerede han selv«, siger Ludvig Holberg i sin Danmarks Riges Historie. Til sin egen og Hovedstadens Forherligelse vilde Kongen rejse Handelen en Bygning, der ikke stod til­ bage tor nogen af Hansestædernes og de nederlandske Søstæders Samlingspladser. Han kaldte den med den fra Udlandet hentede Benævnelse »Børsen«.

Prospekt af København stukket af Jan Dit’ksen 1611 efter J. van Wick’s Delineation. Slottet. Frue Kirke. Hellig'aands Kirke. St. Nikolai Kirke. Kgl. M ajestæts Vedhave. Henteriet. Holmens Bro. Holm ens Kirke.

R eberbanen. Brem erholm .

Ø sterport.

Vesterport. Proviantgaarden.

Tøjhuset.

Vartegnet.

Alene ved sin Størrelse røber den sin Bygherres Dristighed. Den maaler 204 Alen 18 Tom­ mer i Længden og 33 Alen 20 Tommer i Bredden og har saaledes en bebygget Grundflade af 7054 Kvadratalen, ca. V2 Td. Land. Og denne Bygning blev bygget til Børs for en By, der da ikke var stort større end nu en af vore middelstore Købstæder! I sit Ydre er den typisk for den Stil, som med et populært Navn kaldes »Christian IV’s Stil«, i hvilken vi ser de danske Former for Renaissancens Arkitektur, saaledes som den er kom­ men hertil fra Nederlandene og Tyskland og derefter har udviklet sig under vore hjemlige Forhold. Nærmest slutter den sig til den nederlandske Renaissance med dennes hyppige Anvendelse af de brændte — lyse — Facadesten, medens Sandstenen tjener dels som det dekorative Element, dels som det almindelige Materiale til Vinduernes og Dørenes Indfatning. De Bygningshaandværkere, som Christian IV indkaldte her til Landet, var ogsaa saa godt som alle af nederlandsk Afstamning. Flere Omstændigheder — derunder de klimatiske og historiske Forhold — bidrog imidler­ tid til at give vore borgerlige Renaissancebygninger et særligt Præg. Man mærker saaledes i dem det nordligere Klima. Her kendtes ikke det rige Gade- og Markedsliv, som udfoldede sig i de

Hvor interesseret Kongen var for Børsen, ser man af hans stadige Omtale af den som »sin« eller »vor beurs«, og lige op til vor Tid bar Bygningen ogsaa Navnet »den kongelige Børs« eller »Hans Majestæts Børs«. Sit nære og personlige Forhold til denne Bygning viste Kongen yder­ ligere derved, at han ikke fordrede af Rigsraadet, at dette af Rigets Finanser skulde erstatte ham de store Bekostninger, han havde haft ved den. Kongen søgte dernæst at fremme Byens Liv ved at udvide Staden, han byggede Rosenborg og Nyboder udenfor Voldene og planlagde St. Annæ Kvartererne og Forlængelsen af Østervold i Flugt med Nørrevold ud til det nye Kastel. Han opførte Christianshavn paa inddæmmede Arealer og paabegyndte de store Opfyldninger paa Københavnersiden ud mod den nuværende Toldbod, hvilke Opfyldninger i Forbindelse med den senere Inddæmning paa Amagersiden skabte den udmærkede Havn, som Hovedstaden har. Han opfyldte sluttelig store Strækninger paa Østsiden af Slotsholmen, hvor han byggede Tøj­ huset, Proviantgaarden og Børsen. Men ikke mindre virkede Kongen for Hovedstadens Forskønnelse. Den skulde ej heller i