Børsen_1619-1915

115 i den strængeste Kulde, »sna Tænderne klaprede i Munden paa dem«, om Sommeren i en kvæ­ lende Varme. Man glemte ikke let disse Optog af Far, Mor og Børn, naar Landmanden kom paa Besøg i Hovedstaden og skulde vise Familien Børsens Herligheder. Men navnlig mindedes man fra sine egne Barndomsdage Bazaren som »Børnenes Paradis« med alt dens Legetøj og Skrammel. Endnu i vore Dage danses i Hjemmene den gamle »Børsdans«, hvor Børnene under Omkvædet »Og jeg har faaet Lov af Far og Mor at gaa paa Børsen« parvis hevæger sig frem og tilbage over Gulvet som op og ned ad Bazarens lange Gange. At Publicum dog billigede Nyindretningen af Børsen faar man et Indtryk af gennem Visen:

Skal til Amagers Hovedstad, T il Christianshavn Du Coursen tage, Du gjerne, som i Barndomsdage, Igjennem Børsen stikke gad. Men af den rigeste Boutik T ilbage staae kun nogle Rester —:

Dog Taarnet, rankt og smekkert sat, End kneiser over Lem og Luge,

Dets fire Drager synes ruge End over en forborgen Skat.

Pas paa: før Nogen her det troer, Neptun sin Fork paany vil hæve, Mercur paa vinget Fod frem svæve Og atter fremme Børsens Flor.

Faa Sæ lgere og -færre Gjæster D eroppe møde blot Dit Blik.

I Skrivelse af 10 . Februar 1855 til Finansministeriet indledede Grosserer-Societetet For­ handlinger om Køb af Bygningen. »Handelsstanden i Kjøbenhavn har længe beklaget, at Børs- »lokalet, hvor Kjøbmændene dagligen forsamle sig for at udføre deres Forretninger, i mange »Henseender er mangelfuldt; dels nemlig ubekvemt indrettet, dels uhyggeligt og helbredsskadende »som Opholdssted; hvortil kommer, at den indvendige Del af Børsen i det hele i architektonisk »Henseende ikke tilfredsstiller selv simple Fordringer nuomstunder. Kjøbenhavn staar saaledes »langt tilbage, hvad dens Børsindretning angaar, for andre større Handelsstæder. »Handelens Flor og Udvidelse i de senere Aar og den dermed følgende større Freqvenz af »Børsen indeholde paatrængende Opfordring til at søge de nævnte Mangler afhjulpne, og under- »tegnede Komite anser det for sin Pligt at bidrage hertil. Dette vilde efter dens Overtydning »bedst kunne ske, naar Børsbygningen blev stillet til Handelsstandens Raadighed, under dens »Repræsentanters Bestyrelse; som det overhovedet er en naturlig Tanke, at Kjøbmænd bedst ville »kunne indrette og bestyre Børsen og dens Anliggende; hvilket derfor ogsaa paa andre Handels- »stæder skeer. —« I Skrivelsen anføres yderligere, at det var Komiteens Mening i Tilfælde af, at Børsen blev den overdraget, at Bygningen skulde bevares i sin ejendommelige Stil som et historisk Monument. Købesummen foreslog Komiteen beregnet saaledes, at Renten af denne vilde svare til den Netto­ indtægt, Staten havde haft af Bygningen gennemsnitlig i flere Aar. Finansminister Andræ viste sig straks tilbøjelig til at imødekomme Komiteens Ønsker, og de følgende Forhandlinger drejede sig væsentlig kun om Købesummens Størrelse og Spørgsmaalet om den fremtidige Bevarelse af Bygningens Ydre. I førstnævnte Henseende satte Ministeren Købe­ summen til 70,000 Rdl., idet han regnede med en gennemsnitlig Indtægt i de sidste 5 Aar af 3455 Rdl., derunder 653 Rdl. i Auktionsafgift, og holdt ude fra Beregningen de Udgifter, som var afholdt til Hovedreparationer. I sidstnævnte Henseende havde Ministeriet ladet sig nøje med, »at Kjøberen lorpligtes til beständigen at vedligeholde Bygningens nuværende ydre arkitektoniske Stil«. I Skrivelse af 15*