Børsen_1619-1915

113 denne Lejlighed saa, hvor interesserede Compagnierne var i at blive boende, søgte han at lægge paa Lejen for det københavnske Compagni. Dette syntes imidlertid utilbøjelig til at gaa ind herpaa, og det almindelige Compagni benyttede saa Lejligheden til at tilbyde Stangerup den ønskede højere Leje. Det blev herefter det københavnske Compagnis Tur at blive opsagt. Indigneret herover beklagede dette sig til Ministeriet, og Enden paa Legen blev da den, at begge Compagnier blev boende, og at det omstridte Fællesværelse blev delt i 2 Rum, hvoraf hvert af Compagnierne fik eet. Den, der smilede af denne Kontrovers, var Stangerup, som nu lik 100 Rdl. mere i Leje. 1854 stillede Regnskabet for Børsen sig saaledes:

Indtægterne:

Rdl. 5262 . 85 Sk.

» - 1 ste Etage: Børsbazaren.......... Rdl. 789 . 48 Sk. » » » Sø-Assurancen . . . . » 40 . » » » » » Mæglerkontorer . .. » 330 . » » » » » Gros.-Soc. Komite. . » 300 . » » » » » Brandass.-Kontorer » 280 . » »

1739 . 48 Sk. 349 . 32 » 769 . 31 » 235 . » » Rdl. 8356 . 4 Sk.

i

» - Lofterne. .

Auktionsafgifterne Vægterpenge........

Udgifterne: Skatter........................................................ Rdl. 2243 . 76 Sk

» 1650 . » » » 742 . 8 » » 2706 . 58 » » 71 . 78 »

Lønninger................................ .......... alm. Vedligeholdelse.......................... Hovedreparationer............................ mindre Udgifter................................

» 7414 . 28 » Rdl. 941 . 72 Sk.

Overskud

Af Interesse er det her navnlig at se, hvor ringe Statskassens Netto-Overskud at Børsen var, uagtet Indtægterne ved Udleje af Kælderrummene dog var betydelig forøgede, og dernæst at Lejen af Boderne paa 1ste Sal var reduceret til c. 800 Rdl., hvilket tilstrækkeligt viser deres Forfald. Hertil bidrog ikke mindst det vaagnende Butiksliv i Byens Gader, i hvilken Henseende København iøvrigt var kommet meget sent med. Trods de voldsomme Brande, som Byen havde været underkastet, og som havde for- anlediget talrige Nybygninger og Omlæg af Gaderne, havde disse langt hen i Aarhundredet et fuldstændig provinsielt Præg: Brolægningen var slet, Fortovene smalle, Husenes facader Ked­ sommeligheden selv, og mistroisk saa den københavnske Detailhandler paa de enkelte nye Poi- retninger, der tog Reklamen og Vinduesudstillingerne i deres tjeneste. I »Skilderiet« for 6. April 1816 lader Digteren det gamle Østergade og den gamle Borger synge:

Er det den gamle Østergade, hvor tidt vi var saa lijærtensglade. Oh! hvilken fremmed Pomp og Pragt i Stedet for de gamle Sæder! 15

O h ! hvilke taabelige Ting, hvorpaa nu Mænd og Kvinder raabe! hvad skal det Ganteværk da til? det Gøgleri, det Abespil?