Børsen_1619-1915

Udsigt fra C hristianshavn c. 1830. E fter Radering' af J. Holm.

KAP I TEL V 1 1816 var Forvaltningen af Børsbygningen overgaaet til Direktionen for Statsgælden og den synkende Fond. Ved Plakat af 18. December samme Aar forhøjedes Afgifterne af Børsauktionerne for at skabe Dækning af Udgifterne til den nye Auktionssal. Blandt disse Udgifter var ogsaa Lønnen til Børstjeneren, der ansattes af Direktionen, og som foruden de ham med Børsordenen paalagte Hverv havde at sørge for Auktions- og Børssalens Vedligeholdelse og Rengøring. I de første Aar bistod Komiteen Statsgældsdirektionen med at opkræve omtalte Afgifter, men fra 1823 blev Auktionsafgifterne direkte indbetalt til Direktionen af Auktionsforvalteren, medens Børstjeneren aflagde Regnskabet for Udgifterne vedrørende Auktions- og Børssalen. Hvad Børsvægterne angik, vedblev Forholdet at være det, at de lønnedes af Bodlejerne; dog forbeholdt Statsgældsdirektionen sig den endelige Ansættelse af dem. Foruden at have Tilsyn med Børsbygningen om Natten og paa Søn- og Helligdage, paahvilede det dem blandt andet at »forfriske Luften« og at sørge for Gangenes Rengøring. Som Tegn paa deres Bestalling bar de et Skilt paa Brystet. Udlejningen af Boderne, ligesom Lejens Indkassering skete ved Statsgældsdirektionens For­ anstaltning. Af dennes Indstilling af 1. April 1829 fremgaar det, at Lejen i 14 Aar vederlagsfrit var besørget opkrævet af Kammerraad og Bankkasserer Bøving, i hvilken Anledning der tilstodes hans Enke en Gratifikation en Gang for alle af 1200 Rdl. At det var forbundet med ikke ringe Besvær at indkræve Lejeafgifterne, fremgaar saavel af denne Indstilling som af de senere Regnskaber over Afgifterne, som efter Bøvings Tid direkte indgik til Statsgældsdirektoratet. Atter og atter ser man, at resterende Lejeafgifter maatte an­ meldes i de paagældende Bodlejeres Konkursboer. Regnskaberne for Tiden 1816 til 1830 viser,

Made with