BorkensLyre

87

Der luren hamres af ægte malm, som renser luften for tåge kvalm.

Ej glemme vi Upsals dejlige mø — så knejste ej Pyrisvolds birke — smed ojet som blånende Målarso, med rosten som lovsang i kirke. Men blunde dybt vi på lavlændt kyst, da vækker os, S v e a r , med Thorgnys rost! Mon nogentid sås vel en mo og mand, som guldtavl i sekler har spillet? men Dana og N o r ifra strand til strand med tærning af hjerteguld trilled. Thi elske vi gubben med sølvgråt hår, hans ungdom genfødes som rosen i vår! Vel modt på vort ynglingething i Havn, I brodre fra Skandiens lande, velkomne i sletteboens åbne favn fra morkskov, fra fjeldkrandste strande. Op, Daner, priser i denne stund de gæster fra Up s al, fra N o r r i g og Lu nd . L udvig Wagner.