BorkensLyre

84

Uden et Smiil Rask som en Piil E r paa hans Mund og vores smitter.

Og at han selv kan engang faae Lyst T il meer end vores Læsestue, Forstaae vi. Men det er ingen Trust For os, at han faaer Huus og Frue, Naar vi skal savne ham, som Fruen var, Der holdt vor Læsestue reen og rar, Ordnede snildt, Svarede mildt, Hvad vi saa end fandt paa at skrive. Og at han selv kan engang faae Lyst En større Kreds med Fynd at „vække“ , Forstaae vi. Men det er ingen Trøst For os, naar han ej meer kan række Os trofast Haanden med et Kæmpe-Tag Og ordne Vækkergildets Højtids-Dag I Bøgesal Paa Fredriksdal Og os til Juleløjer byde.

J a det er g a lt; men vi maae ha’e Trøst Og faae den nok, naar vi betænke,