BorkensLyre

75 En Sanggudinde fra Himlen steg ned Og trykked et Kys paa hans Mund; Hans Aand var da ikke kold; Begeistringens Varme da farved hans Kind, saa det var en L y st; — — Med klangfuld Køst Da kvad han i Dur eller Moll. :|: Saa digted F a b e r sin „Punschens Chemi“ , Og fyldt af Begeistringen varm Besang han „Jean Jensens Biographi“ Og „Maven, som gjorde A llarm “ ; Til Lyren han sang uden Meen Om „Hundedressøren“ og „Sjadskedaffairen“ og „holsteensk Sild“ ; E i glemmes vil Hans Vise om Adolph Steen. :|: Men tænk — hvad skeer ? — en Dag, som han gaaer Og nynner en hjemmegjort Sang, E t snurrigt Indfald med Eet han faaer: „M ig Tiden bliver lidt l a n g ! ------- „Dog derpaa bødes der kan; „Farvel, mine Venner! Nu vandrer jeg bort gjennem Hymens P o rt!!“ — — Som sagt, saa gjort: Og F a b e r blev Ægtemand. :|: